Far holdt sit løfte til Albert: Gav den gas på scenen
Til 'Simba Prisen' blev den afdøde YouTube-stjerne Albert Dyrlund hyldet, og her fik hans far endelig mulighed for at holde et løfte, som han havde givet sin søn.
Albert Dyrlunds far, Kenneth Dyrlund, var ikke i tvivl om, at så hans søn så med fra himlen, da youtube-stjernen her til aften modtog en helt speciel pris til arwardshowet 'Simba Prisen'.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas bekender kulør: Det har haft alvorlige konsekvenser
Derfor blev Kenneth Dyrlund også nødt til at holde et løfte, som han engang gav sin søn.
- Jeg har lovet Albert, at hvis jeg nogensinde stod på en scene, så ville jeg få folk med på et eller andet, fortalte Kenneth på scenen, hvor han sammen med Alberts mor og kæreste tog imod sønnens pris.
- Det kunne jo være et beat, tilføjede han, hvorefter han rystede kroppen, fik folk til at klappe i takt og spyttede rytmer ud.
Da han var færdig, var ingen i salen i tvivl om, hvor Alberts kreative og musikalske talent blandt andet stammer fra.
Se videoen øverst i artiklen, hvor Kenneth Dyrlund giver den gas.