Enken overvældet af Anders W. Berthelsen: Troede at Bamse var tilbage

Käte Jørgensen kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Var hendes afdøde mand Flemming Bamse Jørgensen genopstået fra døden?

For Käte Jørgensen, 71, var det svært at sige ja til en spillefilm om sin afdøde mand, fordi tabet stadig føles lige stort, som da han pludselig døde nytårsnat i 2011.

Men hun er lykkelig for resultatet og meget imponeret over skuespillerne.

Da Käte tre uger inde i optagelserne besøgte filmsettet, troede hun, at hun så sin afdøde mand.

LÆS OGSÅ: Annemette Voss afslører navnet

Anders W. Berthelsen vinkede til hende fra den anden side af en gennemsigtig plastikvæg, hvor han stod i deres genskabte stue, der var fyldt med deres gamle lamper og møbler.

– Min mave snørede sig sammen. ”Var det Flemming?” nåede jeg at tænke. Det var et stort øjeblik, for jeg havde jo ingen forestilling om, at Anders kunne komme til at ligne ham så meget. Det var virkelig noget, siger hun til Jyllands-Posten.

Oplevelsen var så stor, at hun måtte have fysisk fat i skuespilleren for at sikre sig, at det var ham.

– Det var fuldstændig overvældende, og jeg gik hen til Anders W. Berthelsen og rørte ved hans ansigt. Jeg synes, at han ligner Flemming virkelig meget, fortæller hun i Lokalavisen Aarhus.

– Han har fået så mange bittesmå ting med, og det går direkte ind i hjertet på mig. Han synger også rigtig godt som ham, og han bevæger sig ligesom min mand gjorde - han klør sig f.eks. på kinden på den helt rigtige måde.

Käte var så rørt, at hun græd sig gennem den første visning af filmen som hun så med datteren Tine og sønnen Theis.

Artiklen fortsætter under billedet...

Selv om de var glade, var der også noget, familien ønskede at instruktøren klippede ud.

Det var en scene, hvor Bamses biologiske søster Jonna siger, at hun i første omgang blot tog kontakt til ham for at få del i hans berømmelse.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i panik: Rejser akut til udlandet

– Jeg havde det svært med den sætning. For Jonna har børn og børnebørn. Hvad vil de ikke tænke? Hvis det var mine børn, der så mig portrætteret på den måde, ville de sikkert have banket i bordet, siger Käte Jørgensen til Lokalavisen Aarhus om den afdøde lillesøster.

Truet på livet

Et par år efter sin mands død, lod det til, at Käte havde fundet kærligheden igen. Hun havde genoptaget kontakten til en ungdomskæreste, og de fandt sammen i et nyt forhold. Det endte dog brat, da han en aften i marts 2016 opsøgte hende med en skarpladt pistol fordi, han ”følte sig svigtet”.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-stjerne gift for tredje gang

– Du skal dø, Käte, jeg skyder dig, sagde han ifølge hendes forklaring i Retten i Aarhus, da sagen blev behandlet i september 2016.

Her kom det også frem, at han allerede i sommeren 2015 havde truet hende på livet første gang. I adskillige timer var Käte fanget i sin egen lejlighed, men manden forlod den til sidst frivilligt. Efterfølgende blev han anholdt og varetægtsfængslet. På grund af sin psykiske tilstand blev han dømt til psykiatrisk behandling under Kriminalforsorgens tilsyn for trusler på livet og overtrædelser af våbenloven.