Ekspert afslører: Store ændringer i 'Gift ved første blik'
Der er foretaget et par ændringer i sæson 10 af 'Gift ved første blik'.
Nu er der ikke længe til, at bryllupsklokkerne bimler og bamler - og endnu en sæson af 'Gift ved første blik' bliver skudt igang. Men ikke alt er som det plejer.
Artiklen fortsætter efter videoen af Jacob Pedersen.
Der er blandt andet foretaget ændringer i forløbet, som parrene gennemgår i programmet.
- Vi har ændret lidt på rækkefølgen og timingen i det forløb, parrene gennemgår.. Eksempelvis er der ikke to dates men kun én inden bryllupsrejsen, og jeg ser parrene i det vi kalder kombiterapi - så de både får snakket med mig individuelt og sammen - og så de er godt forberedt til at komme afsted på rejse sammen, fortæller Trine Hjorth Bønnerup, der er en af eksperterne i programmet, til HER&NU.
I denne sæson er Trine også med i den helt store samtale til sidst, hvor parrene enten vælger at forblive gift eller at gå hvert til sit igen. Derudover skal parrene på bryllupsrejse tidligere end før:
LÆS OGSÅ: Martin og Anna med ny forening: Vil hjælpe fattige familier
- Jeg er i år med i beslutningssamtalen og getaway ligger lidt tidligere i forløbet, udtaler Trine til HER&NU.
'Gift ved første blik' har premiere på DR den 22. august.
LÆS OGSÅ: Se videoen: Frederik Nonnemann gift