Efter lejlighedskøb: Helena vil fjerne Kaspers 'Paradise'-fortid

Et særligt fysisk minde fra 'Paradise Hotel' har skabt konflikt hjemme hos Kasper Skak og Helena Witt.

Forskellig smag, ønsker og prioriteringer kan gøre det svært, når man som Kasper Skak og Helena Witt, skal indrette en lejlighed sammen.

LÆS OGSÅ: Branco fik særbehandling: Ringede hjem

Det afslørede parret, da HER&NU mødte dem til gallapremieren på 'Dune: Del 2' i Imperial.

- Det er ikke for sjovt, at man siger, at man skal indgå mange kompromiser i et forhold. Det skal man. Vi har været i Ikea, og vi ved ikke, om vi bestod testen, lød det fra parret, som flyttede ind i deres nye lejlighed i søndags.

At handle nye møbler i Ikea har dog ikke været parrets største problem. Et gammelt billede fra fortiden har nemlig skabt mest ravage.

- Kasper vil gerne have et billede op fra sin tid i 'Paradise Hotel', lyder det fra Helena, som bestemt ikke er begejstret for den ide.

I Kaspers gamle lejlighed, hvor parret boede før, hang billedet ellers over en af dørkarmene.

- Da jeg skulle hjem til Kasper første gang efter 'Bachelor', hang billedet der. Jeg var bare sådan 'Kæmpe red flag'.

LÆS OGSÅ: Kærlighed efter showet: 'X Factor'-deltagere viser deres kærester frem

Kasper Skak ser dog helt anderledes på sit tv-minde.

- Det skal da op og hænge. Der skal være noget sjæl i lejligheden. Jeg har også billeder fra Hobro, som jeg gerne vil have op og hænge, fortæller han og afslører, at han satser på at hænge det op i parrets ekstra værelse.

LÆS OGSÅ: Nu skal han i gang: Fetterlein scorer nyt job

Om billedet kommer op må tiden vise. Kasper Skak satser på at hænge det op i parrets ekstra værelse, mens Helena går efter at 'hænge det op' i kælderen.