Dronning Margrethe hædrer Birthe Kjær

Den 75-årige sanger er blevet Ridder af Dannebrog og skal i audiens hos kongen.

Efter hun for en lille måned siden blev spurgt om hun ville modtage Dannebrogsordenen, og i fredags modtog Birthe Kjær så pakken med sit ridderkors.

Den 75-årige sanger er dybt beæret over den kongelige hæder.

LÆS OGSÅ: Ulla Jessen lam efter blodprop: Genoptræner

- Det er jo en kæmpe anerkendelse af det, som jeg har brugt mit liv på, så det opfatter jeg som et kæmpe skulderklap, fortalte hun Se og Hør efter hendes fanklub mandag afslørede den glade nyhed på Instagram.

Birthe siger til Billed-Bladet, at hun værdsætter den anerkendelse af hende som entertainer, der ligger i tildelingen af ordenen.

- Vi vil jo alle sammen gerne anerkendes, lige så vel som vi også gerne vil have bifald, når vi har optrådt. Man ønsker jo, at det man laver, betyder noget for nogle mennesker, uanset om man er kunstmaler eller sanger eller skuespiller, siger hun til ugebladet.

LÆS OGSÅ: Ombejlede Sussi: Kysser med 'Gift ved første blik'-fyr

Birthe Kjær har flere gange været inviteret til hofbal hos dronning Margrethe, og det har gjort stort indtryk.

- Så selvom de står og siger goddag til flere hundrede mennesker, havde de overskud til at få én til at føle, at man var der, at man var set, har hun fortalt B.T.

Og selv om ridderkorset er uddelt i dronning Margrethes regeringstid, bliver det kong Frederik hun skal i audiens hos.

Birthe Kjær nejer for dronning Mary ved uddelingen af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens Forskningslegater.
Birthe Kjær nejer for dronning Mary ved uddelingen af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens Forskningslegater.

Der er dog ingen ledige tider de næste fire uger, som er den periode, der er muligt at booke en audiens i, men Birthe Kjær lover at holde sig til, så hun personligt kan takke kongen for den kongelige udmærkelse.