Dobbelt fejring i vente: 100 flotte år

På mandag kan Peter Mygind fejre 60-års fødselsdag og sit 40-års skuespillerjubilæum.

I disse dage er Peter Mygind på filmsettet i Helsingør 24 timer i døgnet syv dage om ugen for at blive færdig med 5. sæson af TV 2 Charlie-serien 'Sommerdahl'. Derefter flyver han direkte til Schweiz for at filme en udenlandsk tv-serie.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Derfor skulle Charlotte hjem

Men midt i det hele kan den efterspurgte skuespiller på mandag fejre både sin 60-års fødselsdag og sit 40-års skuespillerjubilæum.

LÆS OGSÅ: Valgte Signe fra i 'Landmand søger kærlighed': Nu ses de igen

– Jeg nyder at blive 60 år. Jeg føler mig på toppen, har masser af spændende jobs, en skøn familie, jeg elsker, og hvad kan man ønske sig mere? Jeg frygter ikke at blive gammel, jeg skal bare kigge på min mor, Jytte Albildstrøm, som fylder 90 år i marts. Hun er jo den direkte grund til, at jeg selv blev skuespiller, og i år kan jeg fejre, at jeg startede på hendes teater i Riddersalen på Frederiksberg i 1983. 40 år som bare er fløjet af sted, siger Peter Mygind, som udover at være skuespiller og søn af Jytte Abildstrøm og Søren Mygind, som døde 86 år gammel i 2020, har været gift med Lise Mühlhausen i 27 år, er far til Julius, 31, og Valdemar, 25, og farfar til to.

LÆS OGSÅ: CHOK! Frederik Haun afslører: Det er slut