Derfor er Mikkel Hansen langhåret

Den 36-årige håndboldstjerne har fået mange stryg for sin frisure.

Da han som 17-årig blev rykket op på GOG Svendborg TGI’s 1. divisionshold, fik Mikkel Hansen masser af stryg for sit lange hår og pandebånd.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Niklas Landin var alvorligt syg

Med årene er frisuren, og ikke mindst hans træfsikkerhed, der har udløst titlen som verdens bedste håndboldspiller, blevet et varemærke.

Mikkel Hansen.
Mikkel Hansen.

Der er dog ingen særlig grund til længden på håret, andet end at det er praktisk for den nu 36-årige Mikkel Hansen.

- Jeg fik en masse stryg, da jeg som ung spiller i GOG havde langt hår, farvet pandebånd og lidt for meget selvtillid. Men selvom mange tror det, er der for mig intet kommercielt, overtro eller image af en slags i at have langt hår. Det fungerer bare bedst sådan. Mit hår er tykt, og det vokser ekstremt hurtigt, så en kort frisure ville kræve mange ture til frisøren. Hvis jeg en dag vil have kort hår, klipper jeg det bare af, har forklaret i Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er Mathias Gidsels hemmelige kæreste

I et interview med Euroman har Mikkel Hansen fortalt om sine hårde ungdomsår i GOG, hvor det ikke var ualmindeligt at han fik trælår, luften slået ud af maven eller en arm i ansigtet af de ældre spillere.

Mikkel Hansen og Lasse Svan ved Sport 2023 i Herning.
Mikkel Hansen og Lasse Svan ved Sport 2023 i Herning.

- Tror du, jeg fik stryg til træning, da jeg kom med langt hår og pandebånd? Altså på Sydfyn. Tror du, jeg fik stryg?, spurgte han retorisk i magasinet og understregede, at ingen var ude på at skade ham med vilje.

Håndbold er bare en hård branche.

- Det var en oplæring og en uddannelse inden for sport, sagde Mikkel Hansen til Euroman.