– Heldigvis ville den bærende mor gerne have kontakt til os. Det er ikke altid rugemødre vil det, har Dennis Knudsen tidligere fortalt om den amerikanske kvinde, der har båret begge hans børn. (Foto: Privat)
(Foto: Peter Haurbach)
Venneparret Ini og Anders er en uundværlig støtte for Dennis Knudsen, der er alenefar til nu to små drengebørn. (Foto: Peter Haurbach)
(Foto: Peter Haurbach)
(Foto: Peter Haurbach)
(Foto: Peter Haurbach)

Dennis Knudsen tilbage i Danmark med nyfødt søn

14 dage efter fødslen af sin anden søn er Dennis Knudsen tilbage på dansk jord. HER&NU mødte ham i lufthavnen.

Med en nyfødt, en toårig, en masse bagage og ledsaget af vennerne Ini og Anders ankom Dennis Knudsen, 58, torsdag i sidste uge til Københavns Lufthavn efter en otte timers lang flyrejse fra Chicago.

Den lille guldklump i hans favn blev født ved kejsersnit af en amerikansk rugemor i Arkansas for 14 dage siden. Udenfor blev de hilst velkommen af Dennis' bror, Dion, 53, og deres mor, 83-årige Mona, der viftede med flag af to årsager: Dennis’ ældste søn, Lucas, kunne nemlig samtidig med hjemkomsten fejre sin to-års fødselsdag

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører babyplaner

– Rejsen forløb godt. Lucas sov noget af tiden, og jeg fik også en lur. Vi voksne skiftedes til at skifte bleer på børnene, fortalte Dennis, der var til stede ved fødslen af lille Noah, som drengen er navngivet.

– Jeg fik ham i armene umiddelbart efter, hvorefter han blev lagt til bryst hos moren, forklarede kendisfrisøren og makeup-artisten, der har stor glæde af venneparret Ini og Anders.

– Det er nogle dejlige mennesker at have så tæt på. Vi kalder dem mormor og morfar. De elsker Lucas og Noah, sagde Dennis Knudsen lidt rejsetræt, men ved godt mod efter igen have fået fast grund under fødderne i Danmark.

LÆS OGSÅ: UH! Mathilde og Remee har været til kønsscanning

– Jeg er jo så vildt lykkelig. Mit liv har ændret sig med børnene. Alle de vilde fester og det flyvske liv er skåret fra. Det er gået rigtigt godt som alenefar til Lucas. Nu bliver der lidt mere bleskift, men forhåbentligt går det godt, sagde han med et smil og fortsatte:

–  Jeg har virkelig nydt livet med Lucas. Tidligere har jeg gennemført fem Ironman og altid kun tænkt på mig selv, så det er enormt befriende at opleve, at der faktisk er noget, som er vigtigere end en selv. Det er blevet mere stabilt med rollen som far, forklarede Dennis Knudsen, der efter tre ugers arbejdsfri er klar til at indtage frisørsalonen ved Vesterport i København.

Se alle billederne fra Dennis' Knudsens ankomst til Danmark øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Fie Laursen har babyplaner