Christiane løfter sløret for babynavne

Christiane har fundet et godt pigenavn, men nu er hun kommet i tvivl.

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman er gravid og venter en pige til december, hun og manden Daniel er derfor begyndt at se sig om efter et passende pigenavn.

LÆS OGSÅ: Har modtaget dødstrusler: Alt bliver meldt til politiet

Faktisk havde parret fundet et navn, afslører Christiane i et opslag på Instagram, men nu er de kommet i tvivl.

- Først besluttede vi os for et navn til den lille babygirl - så besluttede vi os for et andet, og nu kom min mand lige i tanke om to nye navne til listen - som faktisk er ret gode! Men vi havde jo besluttet os. Jeg tror, det betyder, at vi lige tager en runde mere, skriver Christiane.

Christiane spørger derfor sine følgere til råds.

- Måske I har nogle gode bud. Det skal selvfølgelig passe med vores eksisterende børn: Isabella, Filippa og Constantin.

LÆS OGSÅ: WHAT! Gældsstyrelsen jagter Geggo

En af følgerne foreslår Cleo, og her afslører Christiane et navn fra listen.

- Ja Cleo bare stavet Chelo er også på listen allerede og betyder comfort, fortæller Christiane og afslører, at hun også er vild med pigenavnet Lousiana.