Chokeret Lone Hertz' triste 80-års fødselsdag: Udsat for groft tyveri
Lone Hertz havde ikke den bedste fødselsdag for nylig.
Det skulle have været en festdag, da Lone Hertz i sidste uge fyldte 80 år. Men i stedet endte festlighederne med at blive et mareridt, efter at hun to gange blev udsat for tyveri.
Dagen inden sin fødselsdag var hun på Mallorca med sin familie, hvor et par tyve fiskede hendes pung op af hendes taske.
– Ja, det var sandelig en festlig fødselsdag. Det begyndte allerede i Spanien, hvor vi havde seks gråvejrsdage med vind. Vi så ikke en solstråle. Og dagen inden min fødselsdag blev min pung med kreditkort stjålet fra tasken. Tyvene må have set mig lægge penge i den, siger Lone Hertz til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Benedikte taler ud: Skarp kritik af Mary i ny bog
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da politiet snupper et par østeuropæiske tyve.
LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-vinderne sætter deres ene hjem til salg
Familien fik hurtigt lukket kreditkortet, så det økonomiske tab begrænsede sig til at par tusinde kroner i kontanter. Men her sluttede de triste oplevelser ikke. Da hun dagen efter – på selve fødselsdagen – kom hjem til sit hus efter ferien, så hun en festligt pyntet hoveddør.
– Men da jeg kom indenfor, sluttede festen, for alle skabsdøre var åbnet og alt hevet ud, fortæller Lone Hertz.
Og indbrudstyvene havde haft travlt.
– Alt sølvtøjet var væk, og det samme var mit Ridderkors. Det værste var de smukke minder. Jeg fik Clara Pontoppidans legat, og hun var meget glad for mig, så da hun døde, arvede jeg et smukt sølvskrin i cigaretstørrelse med Poul Reumerts håndskrift. Det er jeg meget ked af, for det er et klenodie, man ikke kan få igen, lyder det fra Lone Hertz.
LÆS OGSÅ: Ibis unge mand skaber problemer: Forfulgt i Netto
Også et sølvkrus, hun fik i forbindelse med, at hun blev årets tv-skuespiller for mange år siden, forsvandt med tyvene.
– Og mine smykker blev også stjålet, brilliantbroche med fin perle hængende. Det er jo klenodier, man gerne ville have gemt. Dem skulle børnene have haft, siger Lone Hertz, der er forfærdet over de mange minder, der nu er væk.
– Det var et chok. Jeg blev totalt lammet. Min yngste datter hjalp mig ind, og hun ringede til politiet. Så blev det hele gennemgået, de var kommet ind gennem vinduet, fortæller skuespilleren.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Vild med dans’-babe er gravid
"Selv småkagerne havde de åbnet"
Hun er på turné, så hun kunne ikke nå at gøre noget ved rodet derhjemme.
– Det eneste, jeg kunne gøre, var at rydde op i tøjet. Jeg skulle på turné, så der er ikke ryddet op. Jeg måtte smide tøjet ind i skabene hulter til bulter. Selv småkagerne havde de åbnet.
Lone Hertz har en bøn til tyvene eller hæleren.
– Hvis bare jeg må få mine minder tilbage, vil jeg være utrolig glad. Det ville være skønt, hvis hælerne var danskere og kan forstå, det er teaterhistorie, siger Hertz, der ikke er afvisende for at give en dusør til tyvene, hvis de afleverer dem.
– Det har jeg ikke tænkt over. Det ville jeg måske.
LÆS OGSÅ: Kessler og Maze i ‘Vild med dans’: Det var et væddemål