Bjørn er ikke okay: Under kniven igen
Bjørn Hansens nye hofte skal endnu engang skiftes ud.
I foråret fik Bjørn Hansen skiftet den ene hofte, men nu skal han under kniven igen, fordi den skal skiftes på ny.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Inger Støjberg var gæstebartender på Café Guldhornene i indre København...
– Det gik rigtig godt i starten. Men så begyndte det at gøre ondt igen. Smerterne er faktisk de samme, som før jeg blev opereret. Lægerne formoder, at den hofte, jeg fik sat ind, er gået løs. Det kræver desværre nok en udskiftning, fortæller ”Bjørn & Okay”-sangeren, der i december fylder 79.
LÆS OGSÅ: Lise Baastrup gravid
Inden han i april blev opereret, var det så slemt, at det gik ud over hans førlighed.
– Ved den sidste koncert inden operationen var de tre om at bære mig op på scenen, så ondt gjorde det. Jeg kunne slet ikke gå.
Han fik den nye hofte på et privathospital i Aalborg, fordi ventetiden var så lang, at behandlingsgarantien trådte i kraft.
LÆS OGSÅ: Populært TV3-program vender tilbage
– Jeg blev behandlet så godt. Ham, der opererede mig, er en af de dygtigste kirurger til den slags herhjemme. Men det, der er sket, sker i tre-fem procent af tilfældene, så jeg har bare været uheldig. Det er så fandens, siger Bjørn, der lige nu venter på at blive indkaldt til operationen.
Næste år håber han at kunne få skiftet sin anden hofte, der også er dårlig.
– Den skal også skiftes, men det bliver ikke lige nu. Først når jeg er genoptrænet med den anden.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Det skete der med Mariam efter styrt i ‘Robinson’