Alexandras smertefulde år
Det tog grevinden to år at komme sig over skilsmissen fra Martin Jørgensen. Nogle perioder var så mørke, at hun ikke vidste, om lyset nogensinde ville vise sig igen.
Samtidig med at prins Felix fylder 18 år, har grevinde Alexandra valgt at frasige sig de 2,6 millioner i årpenge, hun fik tilkendt ved skilsmissen fra prins Joachim. I stedet skal hun nu leve af sin genstartede erhvervskarriere. I den forbindelse fortalte hun i sidste uge Berlingske om sit nye liv, som hun ikke tøver med at kalde for frit, men hvor økonomien også føles angstprovokerende
Hun sammenligner årpengene med et tæppe, der bliver revet væk. Hun understreger dog, at hun er lykkelig, men indrømmer samtidig, at det ikke altid har været sådan i de senere år. Skilsmissen fra Martin Jørgensen tog hende to år at komme igennem.
- Uden at jeg vil gå i detaljer, så vil jeg sige, at jeg har oplevet at være i mørket og ikke ane, om det nogensinde ville blive lyst igen. Men jeg lærte, at selv når man er længst nede i hullet, er der en vej op. Det budskab er så vigtigt, for når man sidder dernede, kan man ikke se lyset. Det er ren overlevelse. Bagefter virker det helt utroligt, at man er kommet igennem det.
LÆS OGSÅ: CHOK! Linses drastiske beslutning: Familien kommer først
Alexandra forklarer, at hun tog et halvt år ad gangen. Det første halve år var forfærdeligt, men langsomt begyndte livet at ligne sig selv igen. Hun fortæller Berlingske, at det har lært hende at gå ind i smerten og igennem den.
- Ingen ønsker, at livet skal gøre ondt, men man kan lære en forfærdeligt masse af de svære perioder. Og hvis man bliver klog nok undervejs til at undgå, at den samme form for smerte gentager sig, er man godt på vej til at få et liv, der er lykkeligere end før. For mig tog det to år i alt. Efter de to år kunne jeg mærke, at jeg var blevet en bedre version af mig selv. Den erfaring ville jeg ønske, at jeg kunne give videre til andre. Der er håb. Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er i dag.
LÆS OGSÅ: Ung mor indlagt: Jeg er ufattelig dårlig
LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau fylder 50: Genert dreng fra Langeland