Ærlige Filippa Suenson: - Jeg trak bevidst en linje
Under forberedelserne til rollen som Kathrine i TV 2's krimiserie 'Graverne', var skuespilleren bevidst om ikke at involvere husbonden og skuespillerkollegaen, Janus Elsig.
Filippa Suenson er vild med karakteren Kathrine i TV 2’s krimiserie 'Graverne', og hun havde ikke svært ved at fylde rollen som den politiske karrierekvinde, der har et forhold til graverjournalisten Alice, ud.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik': Her er de nye deltagere
Artiklen fortsætter under videoen...
– Jeg bruger jo mig selv og mine egne relationer. Ikke sådan en-til-en, men jeg trækker på mine egne længsler. Jeg er gift med en skuespiller, og vi er gode til at tale om roller sammen, men lige her har jeg gjort det mindre, fordi det faktisk minder ret meget om vores relation. Så bliver det en lille smule tæt, fortæller Filippa, 38, som privat er gift med skuespilleren Janus Elsig.
De har to børn på seks og ni år sammen og bor i et haveforeningshus på Amager.
– Det er noget andet, når vi lige har spillet sammen ude på Frilandsmuseet i 'Emil fra Lønneberg'. Det er jo en helt andet spillestil end den, jeg bruger i 'Graverne', og der samarbejder Janus og jeg. Men da jeg skulle forberede mig til 'Graverne', så trak jeg bevidst en linje og involverede ikke ham. Fordi jeg jo godt vidste, at jeg trak på ham og vores privatliv på en eller anden måde. Det kommer ikke til udtryk i noget af det, jeg gør eller siger, men det ligger i mit eget følelsesliv.
LÆS OGSÅ: Jesper Buch i chok: Ukendt bror dukkede op i indbakken
Lige nu står den på familietid for Filippa, som ligesom resten af familien elsker at rejse.
– Vi skal holde en dejlig sommerferie sammen, og vi skal til Island, hvor vi har byttet hus med en islandsk familie (Parret har efterfølgende besøgt Island, red.). Jeg var der som helt ung sammen med min søster i tre måneder, hvor vi havde en hverdag. Jeg red på heste med turister ude i lava-naturen og var tjener på en restaurant. Senere har Janus og jeg været på Island, da jeg ventede vores første barn, hvor Janus spillede en forestilling deroppe. Siden da har vi drømt om at vise vores børn den fantastiske natur. Vi elsker alle at klatre og finde smutveje i naturen.
LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard giver status efter operationen
Denne artikel er første gang bragt i denne uges udgave af HER&NU-bladet. Tegn et abonnement via linket HER.