WHAT: 'Vild med dans'-værterne får vennetatovering

Venskabet er i den grad stadfæstet nu.

De to 'Vild med dans'-værter, Martin Johannes Larsen og Sarah Grünewald, har delt værtstjansen siden sidste år - og her er de tilsyneladende kommet ganske tæt ind på hinanden.

I hvert fald har de nu for altid et minde om hinanden. På egen krop, sågar.

LÆS OGSÅ: TV 2 indfører ny afstemning i 'Vild med dans'

I en video på deres Instagram-profiler har værtsparret nemlig delt en video, hvor Martin tager Sarah med på en overraskende tur.

Turen går til en tatovør, hvor den fynske vært foreslår, at de hver får tatoveret en danse-emoji.

Noget, Sarah da ikke er sen til at sige nej til.

- Jeg elsker dig, men jeg synes også, du er fuldstændig syg i dit hoved, lyder det fra den garvede dle af værtsduoen.

Og vupti. Nu har de to værter altså hver en dansende figur siddende på armen.

LÆS OGSÅ: Helt nye par: Det skal de danse i 'Vild med dans'

Dette års jubilæumssæon er da også den sidste, Martin og Sarah får sammen.

Sarah Grünewald meddelte nemlig allerede i september, at hun stopper som vært på TV 2-programmet efter 11 sæsoner.