'Paradise Hotel'-Lucas klar til 'Ex on the beach'

Lucas er ikke i tvivl om hvilke programmer, han godt kunne se sig selv medvirke i.

Da Lucas Buchardt for nylig tonede frem på skærmen for første gang i 'Paradise Hotel' var det med en ganske klar besked: Han vil gerne være kendt.

Den seneste tid i mediernes søgelys har da tilsyneladende heller ikke fået ham på andre tanker - tværtimod.

LÆS OGSÅ: 'Stormester'-deltagerne afsløret: Se dem her

Til Realityportalen fortæller Lucas nemlig, at han bestemt ikke er afvisende for at lave mere tv.

- Nu har jeg jo prøvet at være med i et program og kan se, hvordan jeg er, så det er ikke nogen løgn at sige, at jeg tror, 'Ex on the beach' ville gå ret godt - det tror jeg, jeg ville synes var sjovt, lyder det fra den pigeglade paradiso.

Lucas slår i samme ombæring fast, at han da også sagtens kunne lokkes den lange vej til Mexicos mest intrigante hotel igen.

Andre formater, hvor festivitas ikke just er i højsædet, trækker dog ikke nær så meget i ham. Adspurgt, hvorvidt 'Robinson Ekspeditionen' kunne være noget, lyder svaret nemlig prompte:

- Det er sgu ikke min kop te, jeg er sgu et luksusdyr. Jeg kan godt lide at komme ud og hygge mig, flirte med flirte med nogle piger og drikke nogle drinks, siger Lucas og uddyber:

LÆS OGSÅ: Mie Fitness afslører: Mirakelbaby opkaldt efter 'Robinson'-stjerne

- Alt det der med at løbe rundt og ikke spise noget, det er noget, jeg gør derhjemme, når jeg skal træne. Jeg er lidt en party-dreng. Jeg kan godt lide at hygge mig og have det sjovt med pigerne.

For nu må Lucas dog se langt efter endnu et tv-eventyr - han er i hvert fald ikke blevet kontaktet af en caster indtil videre.

LÆS OGSÅ: Louise Hjort og 'Paradise Hotel'-Rosa afslører: Vi har et godt øje til hinanden

- Ikke endnu. Man kan kun håbe, det kommer, lyder det håbefuldt fra ham.