Nanna Skovlund Knudsen. (Foto: Janus Nielsen)

Lykkelig paradiso: Kæresten har været på knæ

Der var styr på detaljerne til de romantiske frieri.

Nanna Skovlund Knudsen, der medvirkede i den 13. sæson af 'Paradise Hotel', har ganske god grund til at smile stort for tiden.

LÆS OGSÅ: Paradiso efter lægebesøg: Ikke hvad jeg havde håbet

Artiklen fortsætter under videoen.

Hendes kæreste, Rasmus, har nemlig været på knæ. Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt en video af frieriet. Her sidder hun, indhylet i dyner, i bagagerummet på en bil, der er parkeret på stranden, da hendes vordende ægtemand overrasker hende.

- Millioner gange ja, skriver hun til opslaget.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Fik hjælp af stjerne fra ‘Løvens Hule’

I sin story uddyber 'Paradise Hotel'-stjernen, at der var en helt særlig tanke bag netop det sted.

- En af vores allerførste dates var på stranden i bilen en kold januar. Vi har altid kørt til stranden og pakket bilen med dyner, computer og mad for bare at nyde udsigten, snakke eller se film bagi bilen, lyder det.

LÆS OGSÅ: Efter 'X Factor'-flirt: Sådan går det med Clara og Samuel i dag

Derudover kan hun da også afsløre, at det ikke er en hvilken som helst ring, Rasmus har udpeget til hende.

- Vi var for cirka tre år siden inde og shoppe, og der så jeg den her vildt smukke ring, og der sagde jeg "Den her, den er virkelig smuk. Den er lige mig", skriver Nanna Skovlund Knudsen og fortsætter:

- Tre år senere sidder den på min ringefinger.

LÆS OGSÅ: Efter Tinder-match: Mødte kæresten under optagelserne til 'Bachelor'