Lotte Kiærskou takkede nej til bytur: Afviste Frederik
Det skete ifølge håndboldlegenden ”et par dage inden, han mødte Mary” på baren Slipp Inn tilbage i 2000 under OL i Sydney.
I dagene inden kong Frederik i september 2000 mødte dronning Mary under OL i Sydney, prøvede han at invitere Lotte Kiærskou i byen.
LÆS OGSÅ: Afslører fejl i 'Årgang 20'
Artiklen fortsætter nedeunder videoen...
Det afslører håndboldlegenden i et interview med TV 2 Nord.
Sammen med prins Joachim dukkede Frederik op til håndboldkvindernes træning, og her var han særdeles ivrig for at mødes med hende og en af de andre spillere til en øl ved Harbour Bridge.
Det skete ifølge Kiærskou ”et par dage inden, han mødte Mary” på baren Slipp Inn.
Det var bestemt ikke lysten, der manglede. Hun forklarer i programmet ”Tredje Halvleg”, at man som OL-deltager ikke mingler med folk udenfor den olympiske landsby. Og derudover forklarede hun ham, at hun jo skulle ”spille det dér håndbold”, som hun grinende fortæller.
– Det var jo ikke fordi, vi ikke syntes, det kunne være en hyggelig aften, men han blev måske lidt overrasket over, at vi ikke sådan bare kunne gå ud, fortæller 48-årige Kiærskou, der nu arbejder som skolelærer i Viborg.
LÆS OGSÅ: Hussalg holder hårdt: Janni og Karsten bliver på Vedbæklund