Karl Weihe indrømmer mediestunt
Karl Weihe, tidligere 'Ex on the Beach'-deltager, afslører, at forholdet til Christel Trubka startede som et mediestunt.
Tidligere "Ex on the Beach"-deltager Karl Weihe og Christel Trubka var det helt hotte par, da de begyndte at date for lidt over et år siden.
LÆS OGSÅ: Lene Beier på hospitalet efter grimt uheld: "Det gør så djævelsk ondt"
I HER&NUs podcast ”Marcus og Realitypanelet” fortæller Karl, at romancen ikke varede længe og startede som et mediestunt.
- Man kan kalde det et mediestunt, fordi jeg gjorde det, for de ting jeg fik ud af det. Og hun gjorde det helt klart også for de ting, hun fik ud af det. Og vi havde det samtidig fucking sjovt med det. Så det blev faktisk ægte til sidst, fortæller Karl.
Selvom de florerede som kærester på nettet, så fortæller Karl, at de aldrig var kærester. Der skal meget til, før han får en kæreste.
- Jeg har aldrig haft en kæreste. Altså fordi når hun er min kæreste, så er det hende, jeg skal gifte mig med og have børn sammen med. Og det følte jeg aldrig Christel skulle være, fortæller Karl.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Luna i vildt vægttab: Jeg hadede mig selv
Karl har store drømme om at være med i flere realityprogrammer i ind- og udland, og det blev en for stor mundfuld for Christel.
- Christel er en mega sød pige, det slet ikke det, men lige den tanke kunne hun ikke, og det kan jeg også godt forstå, fortæller Karl.
LÆS OGSÅ: Karl tvunget til druk: Stak af fra tv-optagelser
Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor Karl Weihe er gæst med sin bedre halvdel fra duoen, Tes Boys, Hugo Collette.