Geggo røber: Fik overraskende svar fra lægen

'Bryggen'-stjernen har fået et indblik i sin såkaldte "sande alder".

Da 33-årige Stephanie "Geggo" Salvarli for nylig sad i lægestolen hos en privatklinik, fik hun en noget overraskende besked.

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Felix Smith er flyttet sammen med 20 år yngre kæreste

Hun har nemlig fået foretaget en sundhedstest, der giver indblik i, hvad 'Bryggen'-stjernes indre alder er.

Og det viser sig, at Geggos indre alder ikke stemmer overens med den alder, som ellers står i hendes rødbedefarvede pas.

Det fortæller hun i podcasten 'Geggo & Gengiz - Helt ærligt'.

- Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg er 48 år gammel, lyder det fra Stephanie, der sætter flere ord på resultatet:

- Jeg fandt ud af, at jeg er sund og rask. Alt er faktisk, som det skal være. Men der er et problem med min kondi. På grund af min fedtprocent er jeg 48 år gammel indvendigt.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Martin afslører: Dater realitystjerne

På trods af lægens udmelding er Stephanie ved godt mod, da testen viste, at hun er fuldstændig sund og rask.

Lægen sendte hende derfor derfra med en opfordring om, at hun skal få nogle kilometer i benene.

- Jeg bevæger mig også så lidt som muligt. Jeg har fået at vide af lægen, at jeg skal gå fem kilometer om dagen. Fem kilometer - det er meget, siger hun og uddyber:

LÆS OGSÅ: Jesper Buch færdig med 'Løvens hule': Jeg savner det ikke

- Og det må ikke tage over 11 minutter at gå én kilometer, afslutter hun.