Tilbage i maj kom det frem, at Mads Geertsen aka Onkel Reje blev sygemeldt med stress - efter at have været offer for alvorlige trusler og chikane på de sociale medier på grund af sin karakter i Ramasjang.
Onkel Reje udgør nemlig, i selskab med tv-værten Jonas Madsen, værtsparret for Danmarks største børnefest - nemlig MGP 2024, der afholdes i DR Koncerthuset lørdag d. 24. februar klokken 19.00.
Tv-vært Jonas Madsen glæder sig også til at have Onkel Reje ved sin side.
- I år har jeg fået fornøjelsen af at være sammen med Onkel Reje, som alle kender. Og jeg kan allerede nu afsløre, at intet bliver som det plejer i showet. Onkel Reje elsker at gøre tingene anderledes, og spørgsmålet er så bare, om jeg hopper med på legen, eller om jeg når at bremse ham, lyder det fra Jonas Madsen, der til daglig er vært på Ultra Nyt.
- Ambitionen med MGP er at skabe et frirum og et fællesskab, hvor børnene kan genkende sig selv, og som udelukkende er skabt på deres præmisser og ud fra det, de har på hjerte. I år kender børnene værterne utrolig godt, for det er Jonas Madsen og Onkel Reje, som styrer løjerne. De er begge festlige, farverige og så forener vi nogle af de mest elskede værter fra Ramasjang og Ultra på den store MGP-scene, siger Marlene Boel.
De otte MGP-finalister afsløres i det nye år. Læs mere om billetter til showet i DR Koncerthuset her. MGP sendes lørdag den 24. februar klokken 19.00 på DR1 og DRTV.