Derfor afviste han Mette i 'Bachelorette'

'Bachelorette'-eventyret sluttede brat for Art.

I 'Bachelorette' er det - langt hen ad vejen - kvinderne, der har bukserne på.

De beslutter helt selv, hvem de vil invitere på date og hvornår, og de står dernæst for at uddele adgangskort til det videre ophold i form af de velkendte roser.

I gårsdagens afsnit blev rollerne dog allerede vendt om, da Art efter lang tids grublen valgte at takke nej til Mettes rose.

- Det har været lidt af en rutsjebanetur, forklarer han selv om oplevelsen til HER&NU og Realityportalen og tilføjer:

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Frederik afslører: Trodsede produktionen

- Julie kendte jeg hjemmefra og har altid set hende som en veninde, så hvis jeg skulle gå efter en, skulle det være Mette. Men jeg følte ikke, der var nogen gnist eller noget ekstraordinært, så det var årsagen til, jeg ikke valgte at blive.

Et svært farvel

I alt nåede Art at være med på optagelserne i otte dage.

- Det var nok tidligt at konkludere, men det er vigtigt for mig, at man har en slags connection, og det følte jeg ikke. Det var grænseoverskridende, at vi var så mange fyre, der skulle date pigerne på én gang, og måske er jeg bare utålmodig, fortæller Art.

LÆS OGSÅ: Efter strid: Amalie og Mikkel sammen igen

Art nåede at blive inviteret med på en enkelt date med Mette - dog flankeret af Adam og Niklas - og ellers havde han blot haft korte snakke med de to bachelorettes.

- Det var fedt at komme ud af villaen og lave noget aktivt, men jeg kunne ikke mærke noget på daten med Mette, fortæller han og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Sarah Bro viser ny kæreste frem

- Når jeg ikke kunne mærke noget der, kunne jeg heller ikke forestille mig, at jeg ville kunne mærke noget senere hen, så derfor ville jeg ikke spilde nogens tid. Jeg prøvede at give det en chance, men der var ikke en gnist eller sommerfugle i maven - og når der ikke er det, så vil jeg ikke gå ind i det.

Af den årsag var det da heller ikke kvinder, der var sværest at sige farvel til.

- For at være ærlig, så tror jeg, jeg var mest ked af at skulle smutte fra drengene. Jeg troede slet ikke, man skulle skabe så gode venskaber på så kort tid, fortæller Art.

LÆS OGSÅ: Nicolas Kiesa er blevet forlovet