Veninder tæt på exit: Se hvad hun også lider under
Ester afslører her mere om sit smertehelvede i 'Alene i Vildmarken'. Pigerne fortsætter overlevelseskampen i aftenens spændende finaleafsnit
I seneste afsnit af 'Alene i Vildmarken' på DR oplevede seerne 23-årige Ester Elmlund beklage sig over dundrende hovedpine, manglende søvn, konstant træthed, negative tanker og smerter i knæet efter 20 dage i den nordnorske vildmarks polarkulde. Men Ester afslører nu, at der er mere galt, end seerne fik indblik i under lægetjekket, hvor de var tæt på hjemsendelse.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria forlader mand og barn
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Albert og Jenna fortæller om deres forhold.
- Jeg havde også menstruation på størstedelen af turen, og det påvirkede også min fysik og mit humør. Det var virkelig psykisk hårdt ikke at have overskud og fysik til at være nyttig, erkender Odense-pigen overfor HER&NU.
Efter tre uger i vildmarken har pigerne trods den enes helbredsmæssige udfordringer valgt at fortsætte overlevelsesturen. Det kan man se i aftenens finaleafsnit på DR, hvor også Ulla samt Aslak og Rikke deltager i jagten om æren i at blive den dygtigste overlever under de primitive forhold.
LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne afslører: Jeg var så bange
Endelig fangst
For første gang tilsmilede lykken veninderne, da de fangede en fisk, som de efterfølgende nød over bålet som et kærkomment proteintilskud. De andre finale-deltagere havde langt mere held med fiskeriet.
- Vi havde hidtil ledt og ledt efter gode fiskespots uden held, og da vi fangede vores eneste fisk på turen, var vi stolte og glade, siger 22-årige Anna-Caroline Bonde Forsmark fra Silkeborg til HER&NU.
- Men vi led faktisk ikke så meget af sult. Først fandt vi blåbær, men på et tidspunkt slap de op, og så spiste vi sortebær, som ikke smagte særligt godt. Men det kostede også energi at samle bær, så til tider valgte vi at droppe det til fordel for at bruge så lidt energi som muligt i dvale. Det lyder grotesk at sulte i tre uger, men for mit vedkommende var det ikke noget problem. Min krop accepterede det, og jeg formåede at finde roen og sætte tempoet ned, fortsætter Anna-Caroline, der sammen med Ester endte med at tabe sig 11 kilo hver især.
LÆS OGSÅ: Eksperterne afslører: Dette er vores yndlingsafsnit i ’Luksusfælden’
- Vi var imponeret over, hvor godt kroppen formåede at holde på fedtet, siger Anna-Caroline, der efter deltagelsen i det populære overlevelsesprogram – der blev optaget sidste efterår – er taget på nye eventyr nemlig en cykeltur med telt og malergrej i bagagen ned gennem Europa. Hun elsker at rejse på må og få, og i ny og næ sælger hun ud af sine billeder for at skaffe penge til mad.