Varme sommerminder fra kendte kvinder

Flere kendte kvinder har givet deres bedste sommerminde.

En løssluppen luftballon, fniseurt og dovne dage i hængekøjen. Tag med på spadseretur ned af sommermindernes allé sammen med en håndfuld kendte kvinder.

Virkelig fint

Den står hverken på klidboller eller kolde afvaskninger, når sundhedseksperten fra DRs seermagnet ”Fede Forhold” holder fri.

- 2017 var sådan en fin sommer, hvor jeg først var på en uges solrig arbejdstur på Ibiza og derefter til en regnfuld Roskilde Festival med min søster og venner, husker Michelle Kristensen, som tilbragte resten af sommeren i sit sommerhus i Nordsjælland alene i hængekøjen og sammen med venner og familie.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensen i nyt tv-program: Spændende om sundhedsbranchen kommer op i det røde felt

- Der var noget virkelig fint over den sommer. Generelt kan sommerferier noget helt specielt, fordi det er det eneste tidspunkt på året for mange, hvor vi har så mange ugers fri. Folk har tid til at være mere sammen, og det stornyder jeg, lyder det fra den 36-årige sundhedsekspert.

Michelle Kristensen (Foto: privat)
Michelle Kristensen (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: Tina og Thomas efter 'Fede forhold': Vi har bedre sex

Stærk tobak

Fniseurt og en knaldrød gummibåd er to vigtige ingredienser i Birthe Kjærs varmeste sommerminde.

- Mine somre har for det meste stået i festivalernes tegn. Og en helt fantastisk oplevelse i den forbindelse var, da jeg sidste sommer spillede på Christiania. Alle var i højt humør. Folk stod som sild i en tønde på bænke, borde og alle vegne med de helt store smil på og vajende hamp-bannere Det overraskede vist både mig og publikum, at vi sammen kunne skabe så skøn en musikoplevelse, siger Birthe Kjær.

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær efter hårdt år: Trækker stikket

Birthe Kjær (Foto: Klaus Bo Christensen)
Birthe Kjær (Foto: Klaus Bo Christensen)

Dannelsesrejse

Med fare for at lyde morbid, så er mit bedste ferieminde, dengang drengene (Annette Heicks to sønner, Storm og Eliot, red.) og jeg i 2014 tog på vores første bilferie. Vi var i Tyskland og Italien og arbejdstitlen for turen var ”I Hitlers fodspor”. Jeg har det sådan, at vi helst skal komme hjem fra en ferie og være blevet lidt klogere på historien, siger 48-årige Annette Heick, som bl.a. oplevede nazist-paradepladsen Zeppelinfeld i Nürnberg, Adolf Hitlers ”Ørnerede” ved Berchtesgaden og Berlin.

LÆS OGSÅ: Første 'Vild med dans'-deltager afsløret

- Det var en uhyggelig, men meget informativ tur, som affødte anderledes samtaler mellem mig og drengene, og turen gav os et helt andet historisk perspektiv, siger Annette Heick. At mobiltelefoner og Ipads var bandlyste på dannelsesrejsen gjorde kun nærværet større.

Annette Heick og sønnerne Storm og Eliot. Foto: Klaus Bo Christensen)
Annette Heick og sønnerne Storm og Eliot. Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: Wafande og Jesper Vollmer begraver stridsøksen

Flyvende Daimi

For den folkekære sangerinde, Daimi, er en ”nærdødsoplevelse” i Nykøbing Falster alletiders sommerminde.

- I slutningen af 1970’erne var jeg med Jytte Abildstrøms gadeteater. Der fik jeg en flyvetur af den legendariske ballonskipper, Kai Paamand. Men lige pludselig skete der noget med brænderen! Dengang var en luftballon jo nærmest bare en hundekurv med nogle glasflasker i. Jeg var helt stille. Paralyseret. Rædselsslagen for at han skulle falde ud over kanten.

LÆS OGSÅ: Daimi Gentle slår fast: Jeg bliver ved

- ”Er du god til at svømme?”, spurgte Paamand. ”Nej, det er jeg ikke...”, svarede jeg, mens luftballonen var på vej ned i Limfjorden, fortæller Daimi, der nåede at blive våd helt op til halsen, inden ballonskipperen heldigvis fik gang i brænderen igen.

- Det eneste tørre var min hat, ler den 76-årige Daimi.

- Det vil dog altid stå som min største sommeroplevelse

nogensinde!

LÆS OGSÅ: Sofie Linde scorer ny værts-tjans

Daimi Gentle (Foto: Michael Stub)
Daimi Gentle (Foto: Michael Stub)

Summer of Love

Sommeren 2019 vil altid stå som en ganske særlig sommer i bagedronningen Ditte Julie Jensens erindring.

- Sidste sommer var magisk for mig. Jeg havde en fantastisk fødselsdag i juni, tilbragte juli ”hjemme” ved Vesterhavet med mine børn (Karla og Albert, red.), min bror og hans børn. Og i august lancerede jeg min drøm: Bage- og stelserien 'By Ditte Julie', fortæller den 33-årige iværksætter, der denne sommer er flyttet sammen med kæresten i en 175 kvm stor lejlighed på Amager Strandvej.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie gør op med fordom: Deler ærligt billede

Ditte Julie og hendes to børn. (Foto: privat)
Ditte Julie og hendes to børn. (Foto: privat)