Ude af 'Den store bagedyst': Jeg er blevet den bedste udgave af mig selv
'Den store bagedyst' blev sidste skub i en bedre retning for Anna-Kathrine.
I aftenens afsnit af 'Den store bagedyst' var det marginaler, der gjorde udfaldet, men det blev altså et farvel til 26-årige Anna-Kathrine Dybtved, der ikke fik den sidste billet over i finalen. Anna-Kathrine, der også kaldes AK, er ærgerlig over at ryge ud lige inden finalen, men hun er samtidig glad og stolt, da 'Bagedysten' har været en personlig sejr for at blive den bedste version af sig selv.
- 'Bagedysten har været et mål for det her med at turde stille mig frem, som jeg er, og tro på at jeg selvfølgelig kan klare det. Det var lidt angstprovokerende for mig, inden det hele gik i gang, men jeg synes bare, jeg har bevist overfor mig selv, at jeg er mega sej. Jeg er blevet den bedste udgave af mig selv, fortæller AK til HER&NU og uddyber:
- Jeg har de seneste år arbejdet med at blive en mere farvestrålende og udadvendt person. Det med at gå i farvestrålende tøj og sige min mening har jeg før holdt tilbage med, da det jo er janteloven, der styrer i Danmark, og det med at gå ud og fylde for meget, det har jeg været bange for, fortæller AK.
LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst' vender tilbage med store ændringer
Artiklen fortsætter under videoen af tidligere bagedyst-deltager Ditte Julie.
LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler efter fødsel: Ramt af hård udfordring
'Bagedysten' satte prikken over i'et for AK, men det er hendes tidligere rejser, der startede selvtilliden.
- Vi danskere er så gode til at hakke hinanden ned, hvis andre er gode til noget eller fylder for meget i rummet. Men jeg har blandt andet efter mine rejser til især Latinamerika fundet ud af, at man gerne må være glad, danse og have farvestrålende tøj på, fortæller AK.
LÆS OGSÅ: Her er de skjulte regler i 'Jaget vildt'
Som deltager i 'Den store bagedyst' oplever de medvirkende, at fremmede folk begynder at skrive til dem, og det har kun været positivt for AK.
- Jeg har kun fået god respons på den person, jeg er, og folk roser mig for at have taget nogle mindre sikre valg i 'Bagedysten', fortæller AK, der er meget overvældet over, hvor mange der går op i bagedysten og hende.
LÆS OGSÅ: TV-vært dulmede angst med alkohol: Endte på afvænning
AK er glad for sin deltagelse i 'Den store bagedyst', og hun er stolt af at være kommet så langt.
- Jeg er den, jeg skal være, og nu har jeg bare fået bekræftet på landsdækkende tv, at det må jeg godt være, og det er kun fedt. Jeg er landet et sted, hvor jeg har det godt, og jeg tør gå i farvestrålende kjoler, fortæller AK, der er stolt af i dag at være blandt et forbillede af kvinder, der tør stå ved sig selv.
LÆS OGSÅ: CHOK: Bendtner afhørt af politiet