Pitzner afslører: Forlovelsen er fake

Katerina Pitzner afviser, at hendes datter Elvira er blevet forlovet med sin kæreste fra Dubai.

Elvira Pitzners kæreste Milad Saadati bekendtgjorde for nylig på sin Instagram-profil, at han var blevet forlovet med Elvira. Men det afviser Elviras mor, Katerina Pitzner, nu overfor Realityportalen og HER&NU. Det skete, da hun sammen med datteren Thalia onsdag aften var til premiere på 'Tag min hånd' i Imperial Bio.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-deltager klar som 'Vild med dans'-vært

– Det er en røverhistorie. Så jeg er helt roligt, sagde den 50-årige diamantdronning og fortsatte:

- Det var ikke noget, vi i familien vidste noget om, heller ikke Elvira.

Hun har tidligere givet udtrykt for bekymring for datterens ve og vel under de fremmede himmelstrøg i De forenede Arabiske Emirater, da hun i et afsnit af 'Diamantfamilien' ville rejse til Dubai for netop at forhindre, at Elvira giftede sig. Nu er hun dog ikke så bekymret.

LÆS OGSÅ: Elvira forklarer forhold til Nicklas Bendtner

– Der er pludselig blevet meget langt til Dubai. Men Elvira er en superskarp, stærk pige, der godt kan klare sig selv. Der sidder et godt hoved på hende. Jeg skal ikke besøge hende foreløbig. Nu bliver det snart forår, men måske til vinter igen. Hun kommer jo hjem igen til sommer, når det bliver for varmt i Dubai, forklarede Katerina Pitzner, der glæder sig til at tage hul på optagelserne til sjette sæson af 'Diamantfamilien' på TV 2.

– Det er altid spændende og skønt med en sæsonstart, fordi vi aldrig aner, hvad der kommer til at ske, og hvad det ender med, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler tosset: Jeg brækker mig over de svin