Foto: Lars E Andreasen

Mai Manniche rejser til Dubai: Jeg er ikke bange for noget

Regeringen fraråder alle rejser til hele verden, men Mai Manniche er ligeglad, for ingen skal bestemme over hendes liv.

Efter den nye Sydafrikanske mutation af virusvarianten er fundet i Danmark efter en ferie i Dubai, hviler alles øjne på danskere, der rejser til udlandet og især Dubai. Der er stor uenighed i, hvorvidt det er okay at rejse til udlandet, når man potentielt kan tage smitte med hjem til Danmark, hvor det meste af landet lige nu er lukket ned.

Men den nye debat får smykkedesigneren Mai Manniche til at stille sig endnu mere på bagben.

LÆS OGSÅ: Janni Ree efter kritik: Fra nu af opfører vi os ordentligt

- Nu booker jeg en ferie til Dubai - hvem skal med?, skriver Mai på Instagram.

Til Realityportalen forklarer Mai, at det ikke blot er skrevet i frustration, men at hun allerede er ved at planlægge turen.

- Det er helt alvorligt ment, og jeg er i gang med at koordinere turen med min kæreste. Jeg er ikke bange for noget i forhold til smitte - jeg kan fint holde afstand og kysser ikke på andre end min kæreste, fortæller Mai til Realityportalen.

Mai har siden marts været meget imod regeringens måde at håndtere pandemien på, hvilket hun har udgivet en samtalebog omkring 'CoROpå - en samtalebog om COVID-19'. Mai holder lige nu også sine to smykkebutikker åben i protest mod regeringen.

LÆS OGSÅ: Familien Hvidt Kessler hjemvendt fra Dubai: Sættes i forbindelse med ny smitte

- Positivprocenten er meget lav og stort set ingen smittes. Det skyldes, at flokimmuniteten er ved at slå igennem, hvor mindst en halv million danskere er beskyttet som følge af, at de enten selv har haft sygdommen (som mig selv) eller er vaccineret. Selvom de kun er vaccineret én gang, ved vi, at det har en vis beskyttende virkning, forklarer Mai fortsat.

"Det er helt ude af proportioner"

Ifølge Mai er det forkert af Regeringen at fastholde danskerne i det, hun selv beskriver som et 'jerngreb'.

- Det får frygtelige konsekvenser i forhold til alvorligt syge, der ikke får behandling, virksomheder der går konkurs etc. Det er helt ude af proportioner - og det samme er den ulækre udskamning, der finder sted i forhold til dem, der rejser, siger Mai til Realityportalen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Alva provokerer med Dubai-rejse: Er allerede testet positiv

- Dem, der reelt skulle udskammes, er alle dem, der bare følger trop og retter ind fremfor at tænke selv og se på fakta. Forstå at COVID-19 nu ser fredelig ud grundet flokimmuniteten, og at virus med alle dens mutationer samlet set er blevet endnu mere fredelig. Det er tid til at åbne landet op, afslutter Mai.

LÆS OGSÅ: Silas Holst taler ud om hårdt tab

LÆS OGSÅ: WOW! Kendisser raser over Martin Jensen