'Løvens Hule'-investorer headhunter reality-stjerne

En drøm er gået i opfyldelse for tv-stjernen.

Ditte Julie Jensen startede sin tv-karriere i DR-programmet 'Den store bagedyst' i 2015, og i 2018 vandt hun juleudgaven af programmet. Senest har hun deltager i reality-programmet 'Over Atlanten', og ellers har hun været selvstændig og har skabt sit eget kageunivers.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager anmeldt

Nu har hun dog taget en stor beslutning. Det sker efter et møde med to af investorerne fra 'Løvens Hule'. Det afslører Ditte Julie på Instagram.

- I december måned tog et møde med Anne Stampe og Mia Therese Wagner en uventet drejning, og jeg blev sendt på weekend med noget af en tænkeopgave. Men jeg var ikke i tvivl! Jeg tog et valg i november om at lukke Bredgade (mit studie) ned og lukke dele af min forretning for at gøre plads til uventet nyt, og det nye kom hurtigere end ventet, skriver Ditte Julie på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes åbner op om svær tid: Familieretshuset hjælper os

- Det er med ydmyghed, stolthed og glæde, at jeg endelig kan fortælle, at jeg indtræder som Branding- & House manager i Nordic Female Founders og skal hjælpe med at løfte iværksætteri, arbejde med branding, strategi, storytelling og endnu mere formidling.

Det var en drøm

Ditte Julie fortæller, at hendes fokus i rollen bliver at løfte sjælen, iværksætteriet og livet i Female Founders House samt at hjælpe flere af Nordic Female Founders investeringer i branding, strategi, formidling, storytelling ogSoMe.

LÆS OGSÅ: Janni Ree til Reality Awards: Jeg ringer til politiet

- Jeg har længe drømt om at arbejde endnu mere med iværksætteri og gøre plads til, at alle virksomheder kan og må drives individuelt - ligesom vi selv er. Jeg glæder mig til at skulle arbejde sammen med så dygtige og inspirerende mennesker, skriver hun og afslører samtidig, at hun beholder dele af sin egen virksomhed.

- Min baby by Ditte Julie slipper jeg aldrig. Jeg slipper ikke min egen forretning helt, da jeg stadig har mange spændende opgaver. Jeg kan bare mærke, jeg kan og vil noget mere med alt det, jeg har lært de sidste 6-7 år. Jeg glæder mig inderligt til mit nye kapitel og takker Mia og Anne for denne mulighed.

LÆS OGSÅ: Nybygger’-par afslører: Det er slut

Hun er en den oplagte kandidat

Ditte Julie er ikke den eneste, der glæder sig til samarbejdet. På Nordic Female Founders LinkedIn-profil jubler Anne og Mia over, at Ditte Julie har valgt at takke ja til stillingen.

LÆS OGSÅ: Linse taler ud om Ukraine-tur: Jeg troede, jeg skulle dø

- Ditte Julie er med sin faglighed og personlige erfaring den oplagte kandidat til at løfte opgaven med at samle kvindelige iværksættere i deres eget hus om netværk, faglighed og udvikling, så vi kan bringe virksomheder og produkter til markedet til gavn for den enkelte kvinde og dansk økonomi, skriver de i et opslag.

Den tidligere 'Bagedyst'-stjerne er allerede startet i sin nye stilling som branding- og house manager