Linses værste juleaften
Linse har oplevet mere end de fleste, og hun har også oplevet en juleaften, som børn ikke bør opleve
Linse Kessler har haft en barndom, som mange andre børn ikke kan sammenligne deres egen med. I den seneste sæson af 'Familien fra bryggen', der er en juleedition, fortæller Linse sin veninde Didde om den værste juleaften, hun kan huske.
- Jeg var sammen med min bror (Mikkel Kessler red.), og så var min mor (Mobber red.) og min brors far ikke hjemme. De var på Haraldsborg og på bodegaen, så vi spiste rugbrødsmadder. De kom hjem ved 23-tiden, og der var vi gået i seng. Det var sørgeligt, fortæller Linse i programmet.
LÆS OGSÅ: Derfor har Geggo og Linse aldrig haft juletraditioner
Selvom Linse har haft en barndom med en mor, der ikke kunne lide jul, som hun også fortæller i programmet, og selvom der ikke var mange juletraditioner, så skal fremtiden være anderledes for Geggo og Cengiz' piger. Derfor har familien gået jule-amok med julepynt, julebagning, juleudklædning, juletræ og hvad der ellers hører julen til, så de sammen kan skabe nogle gode juleminder for fremtiden.
LÆS OGSÅ: Geggo taler ud: Vi holder ikke jul hos min mor
Didde husker også en trist jul
Ligesom Linse har veninden Didde en forfærdelig juleoplevelse for juleaften, som hun deler i programmet.
- Jeg skulle lave struds sammen med min far i stedet for and, så havde han lavet sovsen i alt det der fedt, så der gik omkring 25 minutter, så lå vi begge to og brækkede os i lårtykke stråler og sov hele juleaften væk, fordi vi var så dårlige. Det var hans sidste jul på denne her jord, fortæller Didde.
LÆS OGSÅ: Mange får afslag på julehjælp: Nu træder Geggo og Cengiz til
Har du ikke fået set 'Familien fra Bryggens' jul, kan du se det hele på Viaplay.