Kia fra 'Kongerne'. (Foto: Janus Nielsen)
Kia fra 'Kongerne'. (Foto: Janus Nielsen)

Kias dejlige jule-nyhed: Flytter hjem til København

Kia kan se frem til, at hun endelig snart vender hjem til sit elskede København - og til at holde jul med ekskæresten Walid og deres fælles søn.

De seneste tre år har Kia Sødergreen - som vi først lærte at kende som 'Sugar' tilbage i 2014, da hun deltog i Kanal 5-programmet 'Kongerne' - boet på et bosted på Sjælland, efter hun fik en fødselspsykose efter fødslen af hendes og ekskæresten Walid 'Knaldperlen' Becharas knap 4-årige søn Marcus.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Det skete efter 'Vild med dans'-finalen

Men nu er der gået et vaskeægte juleønske i opfyldelse for Kia. Hun kan nemlig snart blive forflyttet til et bosted i København, hvor også hendes familie og venner bor.

- Så snart der en plads ledig, flytter jeg. Så hurtigt som muligt, siger kommunen. Jeg glæder mig til at komme tættere på min familie og venner. Dog desværre ikke Marcus og Walle, som bor i Jylland. De vil højest sandsynligt bo derovre længe, men jeg har et håb om, at de flytter til København igen på et tidspunkt, fortæller Kia til Realityportalen.

Kia og Walid til sønnen Marcus' barnedåb

Kia og Walid til sønnen Marcus' barnedåb (Foto: Janus Nielsen)
Kia og Walid til sønnen Marcus' barnedåb (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: LISTE: De har vundet 'Vild med dans'

Måtte ikke være tæt på sønnen

Da ærkekøbenhavneren Kia først skulle på bosted, måtte hun ikke komme på et af Københavns bosteder for psykisk sårbare. Det skyldtes, at Walid og Marcus på det tidspunkt også boede i København, og Kia måtte på grund af sin fødselspsykose ikke være tæt på Marcus af frygt for, at hun ville komme til at skade ham.

- Der var et tidspunkt, hvor jeg ikke måtte være tæt på Marcus, og derfor røg jeg på et bosted langt væk fra København. Men efter de flyttede til Jylland, kan jeg nu flytte til København og få min dagligdag op at køre igen, forklarer Kia.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-stjerne: Det er virkelig trist

For et års tid siden flyttede Walid og Marcus nemlig til Nordjylland, hvor Walids familie bor, så far og søn dermed kunne få en hånd til dagligdagen derfra. Og nu er der så blevet ledige pladser på de Københavnske bosteder igen, hvorfor Kia forventer, at hun snarest muligt vil kunne blive forflyttet, og dermed selv komme tættere på sin familie og venner.

LÆS OGSÅ: UH! Er ny ‘Ex’-babe kærester med tidligere deltager?

Og heldigvis har Kias situation også ændret sig, så hun igen gerne må være sammen med sønnen Marcus.

- Jeg må gerne være sammen med Marcus nu. Bare ikke alene. Så Walle eller en anden skal være sammen med mig, når jeg har kontakt med Marcus, forklarer hun ærligt.

LÆS OGSÅ: Kias diagnose og andre private oplysninger afsløret

Holder stadig jul med Walid og Marcus

Sidste år var første gang, at Kia kunne holde jul med sønnen Marcus. Her var både hun, Walid og Marcus på julebesøg hos Kias familie i København.

Men selvom Kia og Walid ikke længere danner par, så gentager de alligevel successen fra sidste år og holder en traditionel jul sammen hos Kias familie.

- Det er lidt akavet, at jeg glemmer, vi ikke er kærester, så jeg kalder ham tit for skat. Men Walle og jeg er gode venner, så det er dejligt, forklarer Kia.

LÆS OGSÅ: Nukâka & Silas: En katastrofe, hvis vi vandt!

For heldigvis har der også været positive aspekter ved, at Kia og Walid nu blot er venner frem for kærester.

- Efter mig og Walle er gået fra hinanden, har jeg fået tid og ro til at komme mig, og Walle har haft mulighed til at føle sig fri og gøre, hvad han føler for, fortæller Kia.

Herunder kan du se et gammelt julebillede af Kia, Walid og Marcus

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Kongerne’-Kia eftersøgt af politiet