Kanye West videre: Har datet i flere måneder

Meget tyder på, at Kanye for længst er kommet over Kim Kardashian.

Kanye og Kim Kardashian Wests skilsmisse er endnu ikke gået igennem, men det afholder ikke den 44-årige rapper fra at kaste sig over nyt kød på markedet.

Da Kanye forleden kunne fejre sin 44-års fødselsdag, var det i Provence i Sydfrankrig i selskab med supermodellen Irina Shayk. Den russiske supermodels seneste forhold var med skuespilleren Bradley Cooper, som hun også deler datteren Lea med.

LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Farvel til 'Keeping Up With the Kardashians'

Kanye og Irina mødtes oprindeligt i New York, hvor de en aften var til samme arrangement. Foruden musikken beskæftiger Kanye sig med mode og design, og det er i den forbindelse, at han er stødt på topmodellen.

Ifølge Elle.com har det hotte par faktisk datet i flere måneder, men det har været meget stille og roligt - selvom Kanye ved flere lejligheder er fløjet til og fra New York for at være sammen med sin nye flirt. Han skulle dog have sagt, at han ikke leder efter noget seriøst, men at han godt kan lide Irinas 'vibe'.

LÆS OGSÅ: Chokeret Cengiz: Jeg er rystet!

Kims reaktion

Kanyes eks Kim Kardashian tager det angiveligt helt roligt i forhold til, at Kanye allerede ser en ny. Hun fokuserer på sit familie- og forretningsliv og arbejder på sig selv. Det fortæller hun sin mor, Kris Jenner, i det sidste afsnit af 'Keeping Up With the Kardashians', hvor hun heller ikke lægger skjul på, at ægteskabet ikke kunne fortsætte som hidtil.

- Jeg troede, det var helt fint, at jeg var her og havde en mand, der flyttede fra stat til stat. Men efter jeg fyldte 40, kunne jeg mærke, at jeg bare ikke er lykkelig sådan. Jeg vil være lykkelig og glad, og det arbejder jeg på nu, forklarede makeup- og shapewearmogulen.

LÆS OGSÅ: Stine og Niels vender tilbage på tv

Kanye og Kim har sammen fire børn, der alle bor sammen med Kim i det eksklusive nabolag Hidden Hills i Los Angeles.

LÆS OGSÅ: Kardashian-skilsmisse: Kris siger stop

LÆS OGSÅ: Realitystjerne springer ud som OL-vært