Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg

For det meste er stemningen god hos realityparret. Men der er selvfølgelig altid hverdagens små uenigheder.

De har været sammen i syv år, og selvom Karsten, 75, og Janni Ree, 50, på mange måder er meget forskellige, så er de helt perfekte for hinanden.

Det er især deres gode humor, der gør, at de har det så godt sammen. Når der opstår diskussioner mellem dem, er det oftest ikke om større ting, end hvad de skal se i fjernsynet.

LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden

Og så er der bare nogle situationer, hvor reality-parret er bedre hver for sig. Det er ofte de samme situationer, og ofte har de noget at gøre med Jannis hudplejerutine, og her kan hun blive ret irriteret.

- Jeg kan ikke kan få lov til at afrense mig ordentlig, fordi vandet skal løbe som sådan en så lille stråle, at jeg bliver sindssyg. Jeg skal jo afrense mig ordentlig, men Karsten skynder sig at løbe op og skrue ned for strålen, når han hører, jeg tænder for vandet. Derfor vil helst gå alene op og afrense mig, så han ikke skal styre det.

LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Afslører hemmelighed

- Ellers ender det jo med, jeg står der med et ansigt, der er smurt ind i rensecreme og dårligt kan skylle det af, fordi jeg skal bruge sådan en lille stråle. Men han er jo sparsom, tilføjer hun.

Sparsomheden betyder også, at Karsten holder øje med, om vaskemaskinen kører for ofte, eller om Janni har husket at slukke lyset.

Med der er også tidspunkter, hvor Janni lige må sætte Karsten på plads.

LÆS OGSÅ: Deler nøgenbillede

- Jeg kan blive irriteret over, at Karsten er lidt af et rodehoved. For eksempel hvis jeg føler, jeg har fået styr på huset indenfor, og så lægger han lige tyve aviser og briller og alt muligt andet – så beder jeg ham lige om at rydde lidt op, siger baben fra 'Forsidefruer'.

Både Janni og Karsten Ree er for tiden aktuelle i sæson 8 af 'Forsidefruer', og her kan man se ekstra meget til Karsten, da sæsonen blev optaget tilbage i foråret og derfor en stor del af tiden foregår i fruernes hjem.

LÆS OGSÅ: Marianne Eihilts private lykke: Keld er min klippe