Husker du ‘Bagedyst’-vinderen Sune? Snart er han ph.d.

Den tidligere 'Bagedyst'-vinder har nået en stor milepæl i sit arbejde som forsker i odontologi, og inden længe kan han efter syv års hårdt arbejde kalde sig for ph.d.

I 2016 vandt den dengang 33-årige Sune Demant den femte sæson af 'Den store bagedyst', hvor han undervejs gjorde sig bemærket for sin sarkastiske attitude, sine skægge kommentarer og sine kagers særprægede smage.

LÆS OGSÅ: Tina Lund jubler over børnebørn

I dag er Sune 37 år, og så er han ekstra glad for tiden. Som tandlæge har han gennem de seneste syv år - og dermed også undervejs i 'Den store bagedyst' - nemlig været ph.d.-stipendiat, hvilket betyder at han er under uddannelse som forsker i odontologi, også kaldet tandlægevidenskab. Og for nylig nåede han en stor milepæl.

- Jeg er blevet færdig med det første meget, meget, meget drøje stykke arbejde og har fået udgivet en for mig meget vigtig artikel. Så jeg har fået lagt de første brikker, og det har været helt vidunderligt, og jeg er meget stolt, for det har været en sur kamp! Jeg skal skrive i hvert fald en artikel til, før jeg afleverer ph.d.’en og forsvarer, forklarer Sune, der håber, at han i løbet af det nye år får sin ph.d.-grad.

Herunder kan du se et billede af Sunes artikel, som han har lagt op på sin Facebook

Finally! It has taken way longer time than it was supposed to. I have seen friends and colleagues finishing their PhD's,... Slået op af Sune DemantFredag den 20. november 2020

LÆS OGSÅ: Bag om ‘Bagedysten’: Sådan er det at være deltager

En stor personlig sejr

Det er derfor et langvarigt projekt, som snart står til at få sin ende, når Sune får sin ph.d.-grad som tandlæge ved at aflevere en række videnskabelige artikler, som skal vurderes af et panel af eksperter, som til hans endelige, mundtlige forsvar - med hans ord - skal "grille ham".

- Jeg startede i 2013, så jeg kører på syvende år. Jeg blokerede ret meget i midten af projektet, mistede fuldstændigt lysten, og det gør det jo ikke lettere at blive færdig. Derudover så kom der en 'Bagedyst' ind over (hvem sagde overspringshandling?). Normalt skal det tage 3 år, så det er jo totalt overskredet, men alligevel er det en stor personlig sejr, for når alt kommer til alt, så gør jeg det jo for mig selv og ikke for andre, forklarer han.

LÆS OGSÅ: HUSKER DU? De tidligere vindere af 'Den store bagedyst'

Kan undgå rodbehandlinger

Det er da heller ikke godnatlæsning, som Sune gennem de sidste mange år har siddet med, og han håber, at hans ph.d.-afhandling kan bidrage til at højne folkesundheden.

- Jeg skriver om, hvordan inflammation kan påvirke tandnerven (eller marven kunne man også kalde det) ved super dybe huller i tænderne. Håbet er, at man vil kunne bruge mine resultater til at undgå en del af de rodbehandlinger, som man laver i dag - sådan i store træk, griner Sune.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-deltager flygter fra kommunen efter sag om tvangsfjernelse

Dog er der lidt vej til, at han endeligt får sin ph.d.-grad, men den nyligt udgivne artikel er et stort og vigtigt skridt på vejen.

- Artiklen jeg har fået udgivet handler om, hvorvidt man kan bruge røntgenbilleder af tænder med dybe huller i til at vurdere, hvor dybt bakterierne er nået ind i tanden, og hvordan tandnerven har det. Det kan nemlig, på nuværende tidspunkt, godt være svært at vurdere med den viden, vi indtil videre har, forklarer han.

Herunder kan du se et nyere billede af Sune i Amsterdam

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Sune Demant (@tart_of_amsterdam)

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har mistet sin far

En travl herre

Det er dog ikke kun ph.d.-afhandlingen, som Sune har travlt med.

- Jeg er ved at færdiggøre min specialisering som rodbehandlingsspecialist og har lige købt et hus her i Amsterdam, er kommet i bestyrelsen for den hollandske endodonti-forening (tandspecialitet i undersøgelse og behandling af tandmassen, red.), og så har jeg også nogle patienter engang imellem - måske er der en grund til at den ph.d. har trukket ud, griner Sune, der også stadig bager fra tid til anden.

Privat danner Sune par med den hollandske finansmand Dirk, som har været sammen med siden januar 2017.

Herunder kan du se et billede af Sunes kæreste Dirk

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Sune Demant (@tart_of_amsterdam)

LÆS OGSÅ: Emil om Carolines 'Bagedyst'-exit: Jeg håbede ikke, hun ville komme så langt

LÆS OGSÅ: Jonas fra 'Tattoo Salonen': Derfor er jeg fan af 'Den store bagedyst'