'Forsidefrue': Vi har fået nok!
Sidste sæsons splid slog pusten ud af de seks fruer.
Optagelserne ruller til den niende sæson af 'Forsidefruer', og i skrivende stund er Janni, Gunnvør, Jackie, Tina og Karina på Færøerne for at gå på opdagelse i Gunnvørs rødder. Efter flere dramafyldte sæsoner, og især den seneste sæson, har roen langt om længe sænket sig over de seks bestemte kvinder.
- Jeg tror simpelthen, at vi alle har fået nok, og alle passer på. Man bliver jo også træt af det. Man bliver træt og drænet af ballade og måden, det bliver vendt og drejet på, fortæller Janni til Realityportalen og fortsætter:
- Der er ikke så meget drama denne gang, så folk skal jo også lige vænne sig til, at der kommer en sæson med mindre drama.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie åbner op om flere børn
I sidste sæson fyldte uvenskabet mellem Janni og Amalie en del, og det var kilde til voldsomme diskussioner mellem fruerne, som hver havde sin holdning. Til alles store glæde forsonedes de to fruer dog i slutningen af sæsonen.
- Det har selvfølgelig også hjulpet, at Amalie og jeg har sluttet fred. Så tror jeg bare, at der er kommet ro på over det hele, fortæller Janni, som dog skynder sig at understrege, at det langt fra bliver en kedelig sæson.
- Selvfølgelig kan vi diskutere noget og være uenige, så der er drama på en anden måde, men ikke den dér splid, som vi havde. Men jeg synes da, at vi laver interessante ting alligevel, og det skal nok blive en rigtig spændende sæson, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Remees vilde plan: Vil lave ny gågade i København
LÆS OGSÅ: 'Hjem til gården'-vinder: Det vil jeg bruge pengene på