Fie Laursens sag skal i morgen for retten
Fie Laursens sag om brud på markedsføringsloven skal i morgen tirsdag for retten.
Reality-deltageren Fie Laursen har ifølge anklagemyndigheden brudt markedsføringsloven med forskelligt reklameret indhold. Blandt andet da hun fra 29. juni 2018 til 4. december 2018 havde et opslag med DUF rejser på sin Instagram-profil, der ikke var markeret som reklame. Det fremgår af anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i.
Ifølge mediet nægter Fie Laursen sig skyldig. Ligesom hun heller ikke vil være til stedet i retten i morgen.
LÆS OGSÅ: Endnu en ‘Paradise’-sæson fjernet efter afgørelse i landsretten
Det skriver Fies forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der forventer at sagen bliver afsluttet tirsdag.
- Jeg regner med, at sagen bliver gennemført, lyder fra forsvarsadvokaten i en sms til SE og HØR.
LÆS OGSÅ: Voldsdømt og løsladt: Det får Teitur i erstatning
Folketinget vedtog i slutningen af 2021 en lov, der fra 1. januar 2022 betyder store bøder for overtrædelser af markedsføringsloven.
- Som noget helt nyt vil en bøde som udgangspunkt blive baseret på baggrund af din virksomheds omsætning. Hvis din virksomhed fx har en omsætning på mellem 0-5 mio. kr. om året, vil en bøde som udgangspunkt blive takseret til mellem 40.000-80.000 kr., skriver Dansk Industri.
Ligesom Fie nu er tiltalt for at bryde markedsføringsloven, har flere andre influencer oplevet lignende. Sidst var det den 30-årige model Mathilde Gøhler, som blev dømt til at betale en bøde på 40.000 kroner for ulovlig markedsføring.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Min mest solgte video på OnlyFans