'Fangerne på Fortet' vender tilbage med nyt værtspar

Camilla Ottesen har været vært på 'Fangerne på fortet' tilbage i 2009, men når det klassiske format vender tilbage til TV-skærmen, er det med en helt ny medvært. 

Joachim Boldsen træder ind i rollen som tv-vært sammen med Camilla Ottesen, når den nye sæson af 'Fangerne på Fortet' får premiere på TV3 den 31. august. Den tidligere landsholdspiller i håndbold har gennem de seneste år fungeret som interviewer for Viasat under transmissionerne af fodboldkampene i Superligaen, men det er slut nu.

- Det er fantastisk at få lov til at være vært på 'Fangerne på fortet'. Jeg har længe haft et ønske om at lave mere underholdning, og det er blevet opfyldt nu. Det er jeg rigtigt glad for, siger Joachim Boldsen til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Hjem til gården'-vinder: Det vil jeg bruge pengene på

Joachim Boldsen er også godt tilfreds med sin medvært, som skal gøre ham selskab gennem de mange afsnit.

- Camilla og jeg mødtes med en værtscoach, og jeg synes vores samarbejde fungerede godt lige fra første sekund. Kemien var der med det samme, fortæller Joachim.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nukâka Coster-Waldau i ’Vild med dans’

Udover mødet med værtsparret kan man glæde sig til at se et væld af kendisser kæmpe mod hinanden på det gamle franske fort – heriblandt Iben Hjejle, Amalie Szighety, Stephanie ”Geggo”, Janni Ree, Mads Laudrup, Hans Lindberg og Frederik Fetterlein. Derudover indtager Anders Lund Madsen den kendte rolle som vismand.

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen: Remee er min soulmate

Formatet er fundet frem igen efter at have været henlagt i ti år. Den nye udgave af 'Fangerne på fortet' har premiere på TV3 og Viaplay den 31. august 2020 kl. 20.00.