Efter tvangsfjernelsen: Hvem samler Sandra op?

Sandra blev sendt hjem uden nogen form for støtte, og hun har på eget initiativ fået fat i en psykolog, som har hjulpet hende ud af depressionen og videre i processen af at være en god mor.

- Jeg har svært ved at være i svære ting, men det er blevet bedre, efter jeg er startet til psykolog. Jeg har lært at stole mere på mig selv og få mere ro. Min usikkerhed kommer af, at jeg ikke er vant til at få ros og få at vide, at jeg gør det godt. Min psykolog prøver at lære mig, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg skal stole på, at jeg gør det godt nok. Og det har jeg haft svært ved, fordi jeg har fået feedback fra så mange forskellige personer under min graviditet, og efter jeg havde født. Jeg har ikke kunne skelne mellem, hvad jeg skulle tage til mig, og hvad der ikke har været brugbart, fortæller Sandra.

LÆS OGSÅ: En fødselsdepression tog børnene fra Sandra

Tiden efter opholdet på mor/barn hjemmet Bethesda har været ensomt for Sandra, der startede med at flytte hjem til sin mor, indtil hun fik sin egen bolig, hvor hun næsten lige et flyttet ind.

- Jeg er ved at bygge en vennekreds op nu, som er stabil og vedvarende, men det har været hårdt. Jeg føler mig ikke ensom mere, som jeg gjorde i starten, da M blev taget. Jeg var vant til at have min datter hele tiden, og så var hun her pludselig ikke, så det var meget tomt, og det er det stadig, men nu kan jeg være i det. Det kommer meget af, at jeg har min psykolog og tale med, fortæller Sandra.

LÆS OGSÅ: Amalies graviditetsvægt: Derfor har jeg kun taget 30 kilo på

Ikke nok fokus

Ifølge foreningen 'De anbragtes vilkår', der er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte, så er der ikke nok tilbud og hjælp til forældre, hvis børn er blevet anbragt. Forældrene sidder tilbage med en sorg, der kan få alvorlige konsekvenser, hvis de ikke bliver hjulpet igennem det korrekt.

- Vores oplevelse og fornemmelse er, at det ikke er i udbredt praksis, at forældre modtager støtte og hjælp efter at have fået tvangsfjernet et barn. Forældrene er ofte ramt af en ekstrem sorg, som er helt naturligt, når man har fået anbragt sit barn. Der er vi ikke gode nok til at hjælpe i dag, så de kan holde ud at være i den sorg, men også så de kan lande igen, så de kan være gode forældre for deres børn, som er anbragte og lære at være forældre til et anbragt barn. Der er også noget etisk og moralsk i at efterlade udsatte personer på perronen, det er ikke fair hverken for forældrene eller barnet, da sorgen kan gå ud over børnene, hvis de ikke kan holde den inde hos dem selv, fortæller formand hos ’De anbragtes vilkår’, David Adrian Pedersen, der ikke forholder sig til den konkrete sag, men forholder sig til området generelt.

LÆS OGSÅ: Stephanie jubler: Genforenet med mormor og morfar

Ifølge David fokuserer systemet på barnet, men ved ikke at have fokus på de efterladte forældre, kan det i sidste ende få alvorlige konsekvenser for barnet.

- Det kan få den konsekvens, at forældrene kan blive så frustreret i den situation, de står i, og det kan skabe en konflikt i sig selv. Når man ikke får bearbejdet den sorg og får hjælp til, hvordan man kan være forældre til et anbragt barn på en måde, så man stadig føler, at man har et ansvar i barnets liv, så kan der startes en loyalitetskonflikt, som er noget rigtig rod i en anbringelse, da forældrene vil projektere sin vrede over systemet ud gennem barnet, da den vrede er svær at håndtere selv. Hvilket kan resultere i, at barnet kan have svært ved at falde ordentlig til i et nyt hjem, føle sig tryg og skabe gode relationer, fortæller David fortsat.

LÆS OGSÅ: Myndighederne: Sandra er ikke i stand til at have ansvar for begge børn

Anbringelsen går i ring

Afgørelsen af Sandras børns anbringelse tages op igen om to år vedrørende hendes datter og om et år vedrørende hendes søn. Sandra har før bevist, at hun godt kan tage sig af sin datter, så Sandra har anket sagen. Først ankede hun sagen til Ankestyrelsen, hvor hun i første omgang havde fokus på at få sin datter hjem, men Ankestyrelsen kom frem til samme afgørelse som Børn- og Ungeudvalget, men Sandra har anket igen, og den 11. november skal hendes sag i Byretten.

Som begrundelse for anbringelsen står der blandt andet i afgørelsen fra Ankestyrelsen: Vi vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at M's sundhed og udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af M ved ophold i hjemmet. Vi vurderer, at Sandra på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give M den ro, tryghed, forudsigelighed, stimulation og støtte, som hun har brug for. Vi vurderer, at der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under M's ophold i hjemmet selv med støtteforanstaltninger. Sandra har vanskeligheder med overblik og struktur. Hun er let stressbar, hvilket har en markant indvirkning på hendes forældrekompetencer. 

LÆS OGSÅ: Sandra voksede op på døgninstitution: Jeg stoler ikke på voksne

Ifølge advokat med speciale i tvangsfjernelse Lars Buurgaard Sørensen, der var Sandras advokat i Ankestyrelsen, så havde Sandra en god sag, og han mener ikke, at udfaldet var det rigtige.

- Jeg mener ikke, at det faglige grundlag, der ligger i forældrekompetenceundersøgelsen, udelukker, at Sandra kan tage sig af sin datter. Så det er jo uhørt, at man anbringer dem begge, det kan jeg ikke forstå, fortæller Lars Buurgaard Sørensen.

LÆS OGSÅ: 'MasterChef'-deltager har tabt 20 kilo: Kunne ikke holde ud at se sig selv på tv

Sandra er uenig i, at hendes børn skal anbringes uden for hjemmet.

- Jeg har ikke behov for hjælp til at varetage et barn, men mere gode råd og guidning. Jeg har ikke behov for, at der kommer en og tager over for mig, og det er det, der er svært ved, at de er anbragt, for jeg vil gerne selv tage mig af mine børn, siger Sandra og fortsætter:

- Jeg siger til kommunen, at jeg godt er klar over, at jeg har visse skavanker, fordi jeg selv har været anbragt, og der er ting, jeg har svære ved end andre. Men jeg er sikker på, at jeg kan finde ud af at være mor, og som jeg har vist gennem min graviditet og den første tid med M. Og igen bliver jeg skubbet tilbage, fordi jeg selv har været anbragt.

LÆS OGSÅ: DR-stjerne har fået corona

Ifølge David Adrian Pedersen formand fra 'De anbragtes vilkår' er det et mønster, der ofte ses.

- Ca. 38-40% af de nuværende 13.000 anbragte børn har minimum en forældre, der selv har været anbragt, så det er relativt mange, der har haft en forældre, der selv har været anbragt, fortæller David.

LÆS OGSÅ: Sandra gravid som 19-årig: Lægen indstillede mig til abort

Ifølge ’De anbragtes vilkår’, der arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår ved at sikre, at deres viden, interesser og ønsker får en tydelig plads i udviklingen af politik og praksis på anbringelsesområdet, er der flere faktorer, der spiller ind på denne statistik.

- Vi er dårlige til at skabe de gode overgange til voksenlivet. Det er stadig kun 60% af de anbragte, der får et efterværn, som man kan få fra 18-23 år, og mange får det kun et år. Det gør bare, at man kommer ud i voksenlivet på en kolbøtte måde, hvor man ikke får uddannelse, arbejde, og man lever måske på kontanthjælp. Vi får ikke ført de unge godt videre i livet. Og det gør, at mange ikke har indtægten og den rette viden, når de får børn, fortæller formand for ’De anbragtes vilkår’ David Adrian Pedersen og fortsætter:

- Derudover er vi ikke gode til at vise de anbragte børn de gode rollemodeller, læring og spejling, som andre børn har i deres forældre. Det skyldes, at de voksne, som de omgås, godt kan blive lidt distanceret og uautentiske. Særligt institutionsvoksne oplever vi har en særlig professionel facon, som kan være distanceret, og som ikke tilbyder de læringsmuligheder og spejling, som andre børn har i deres forældre. Hvis man ikke har mødt en god måde at håndtere følelser og være social med andre i en autentisk facon, men har mødt nogle afarter af socialt samvær med voksne, så er det svært. Og hvis man så samtidig ikke har nogen uddannelse, ikke har et job, ender på kontanthjælp, måske førtidspension, og er i psykiatrien, så er det alt sammen nogle dårlige beskyttelsesfaktorer, og der er mange risikofaktorer til at blive en god forældre.

LÆS OGSÅ: Efter skilsmissen: Rolf Sørensen sælger huset

Ifølge Sandra er hendes datter, som i dag er anbragt, allerede stemplet som dårlig mor.

- Idet min datter har været anbragt, så er det et anbringelsesgrundlagt for at anbringe hendes børn, hvis hun får børn. Jeg ved som mor, at hun skal kæmpe meget, hvis hun får børn, og det er jo ikke hendes skyld, og det er heller ikke min. Det er systemet, der ikke fungerer, fortæller Sandra.

Artikelserie om Sandra Sandra blev kendt i tv-serien ’De Unge Mødre’. I dag kæmper hun for at få lov at beholde sine to børn, som myndighederne mener, hun ikke kan tage vare på. I syv artikler beskriver Realityportalen 22-årige Sandras liv og hendes kamp for at få lov at være mor. Realityportalen har af Sandra fået lov at bringe udtalelser fra hendes sagsakter, ligesom vi angiver Sandras børns navne med forbogstav for at beskytte deres identitet. Dette er den sjette artikel i Sandras historie.