'De unge mødre'-stjerne fik spoleret sit hemmelige bryllup

Den tidligere 'De unge mødre'-deltager Bent blev i weekenden gift med sin Tanja. Dog var det ikke meningen, at særligt mange skulle have kendt til den søde nyhed.

28-årige Bent Flink Petersen - som vi lærte at kende i 'De unge mødre', da han ventede datteren Lia med Princess Natascha - er blevet gift med sin kæreste gennem et år, Tanja, som han bor sammen med i en lejlighed i Bogense.

- Det er en helt fantastisk og ubeskrivelig følelse at kunne kalde sig hr. og fru Flink. Det er jo kvinden i mit liv, jeg har giftet mig med. Vi kunne næsten ikke være mere lykkelige, jubler en nygift Bent til Realityportalen.

Herunder kan du se et billede fra Bent og Tanjas bryllupsdag

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Min kone min børn 😍

Et opslag delt af Bent Flink (@bentflink) den

LÆS OGSÅ: Landmand Claus droppede Ea: Hun var latterlig

Et intimt bryllup

Bent og Tanja blev gift i lørdags, d. 26. september 2020, på Bogense Rådhus, men aftenen forinden ændrede myndighederne corona-retningslinjerne, så der ikke måtte være forsamlet mere end 50 personer til private arrangementer.

Heldigvis havde planen hele tiden været, at Bent og Tanjas bryllup skulle være et intimt bryllup med kun seks tilstedeværende, så derfor betød de nye corona-restriktioner ikke det store for parrets store dag.

- Vi havde en super dejlig dag, den var stille og rolig. Vi skulle vies kl. 12 på Rådhuset. Pigerne (Bents to døtre, 7-årige Lia og 3-årige Xenia, red.), Tanjas veninde og min kammeret var med. Da vi kommer ud af rådhuset, står der et par stykker fra Tanjas familie og kaster ris på os og siger tillykke. Så tager vi hjem og holder en lille hyggelig fest, Tanja, Tanjas veninde, min kammeret, pigerne og jeg, forklarer Bent og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Gunnvørs hårde regel: Jeg tager prisen for den strengeste mor

- Så vi blev ikke ramt af det. Vi havde selvfølgelig sørget for, at der var sprit, så vi alle kunne spritte af en gang i mellem, lyder det med et smil.

Herunder kan du se Bents to døtre, Lia og Xenia, som de søde brudepiger

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Min to små Lykkesten 😍😍❤️❤️ savner jer allerede

Et opslag delt af Bent Flink (@bentflink) den

BABY NEWS! Maria og Benjamin efter 'Luksusfælden': Vi får en pige

Hemmeligheden slap ud

Faktisk skulle brylluppet være så intimt, at Bent og Tanjas nye status som ægtefolk skulle holdes hemmelig.

- Vi ville gerne have et bryllup i ro og fred uden alt for meget omtale, men desværre slap vores hemmelighed ud, fortæller Bent.

- Vi havde planlagt, at der ikke var nogen, der skulle vide det, udover pigerne og deres mødre. Dog blev vi enige om at sige det til personer fra Tanjas familie og min familie, da vi blev enige om, at de selvfølgelig skulle have det at vide, nu hvor vi begge har et godt bånd til vores familier, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Ung mor har fundet kærligheden: Min datter kalder ham for far

Men på trods af de mange bestræbelser, Bent og Tanja gjorde for at holde deres bryllup hemmeligt, så slap deres søde, men dog private nyhed ud alligevel.

- Det var dog alligevel en person, som vi ikke ved, hvem er, der har fortalt det videre til de sladre-grupper, der er på Facebook, så vi blev nødt til at offentliggøre det, da Tanja og jeg ikke lyver på de sociale medier, fortæller Bent om, hvorfor brylluppet endte med ikke at være så hemmeligt igen.

LÆS OGSÅ: Deltagerne i 'Holder vi et år?' lukkes inde: Det rene 'Big Brother'

Fælles børn

Bent har børnene Lia på 7 år fra forlovelsen med Princess Natascha, og derudover har han datteren Xenia på tre år sammen med hans tidligere forlovede Jennifer. Tanja har ikke selv nogen børn, så det kunne meget muligt være første skridt for det nygifte par at få et barn sammen.

- Vi har snakket om det, men det sker, når det sker, røber Bent med et smil.

LÆS OGSÅ: Ulykkelig Annette Heick: Droppede mor og far

LÆS OGSÅ: Alvorligt sammenstød: 'Vild med dans'-stjerne i hast på skadestuen