‘De unge mødre’-Sandra lykkelig: Jeg er erklæret fejlfri
Sandra har modtaget svar fra lægen, og alt ser godt ud.
Sandra Sørensen fra tv-serien 'De unge mødre' kunne i starten af året konstatere, at hun ikke er hjerneskadet, det viste flere undersøgelser, men efter flere anfald har Sandra fået foretaget en MR-skanning af hjernen, fordi der var mistanke om epilepsi, og den skanning har Sandra nu fået svar på.
- Jeg vil gerne dele en rigtig god nyhed. Jeg har fået svar på min MR-skanning, og jeg er erklæret fuldstændig fejlfri - ikke menneskelig fejlfri, men I ved, hvad jeg mener. Jeg fejler ikke noget, mit hoved fungerer optimalt, fortæller Sandra i en story på Instagram.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-mor vaccineret: Jeg var meget i tvivl
Til Realityportalen deler Sandra konklusionen og papirerne fra lægen, som skriver, at Sandras anfald er betinget af hele Sandras situation med to børn, der er tvangsfjernet samt den tidligere udredning af, om Sandra var hjerneskadet, hvilket hun i slutningen af januar fik konstateret, at hun ikke er. Heldigvis er Sandra i bedring og oplever ikke længere anfald.
- Det skyldes chok over, om jeg var hjerneskadet og det hele. Jeg havde fire anfald, og det seneste var i december, så det er længe siden, fortæller Sandra, der ikke er bekymret for at få anfald igen, da hun nu ved, at hun ikke fejler noget.
LÆS OGSÅ: Jaffer afslører: Corona-isolation hjalp mig i 'Bachelor'
- I aner ikke, hvor glad jeg er for det. Det er en befrielse, for nu skal jeg ikke gå og frygte noget, nu har jeg sort på hvidt, at jeg fungerer fuldstændig lig med alle andre, fortæller Sandra og fortsætter:
- Jeg har selvfølgelig langsommere ved at lære ting, fordi jeg ikke har fået det ind fra barnsben. Jeg har ikke gået i almindelig skole som alle andre. Så mange af de ting, som andre har lært, har jeg ikke lært, og jeg skal først til det nu. Jeg er heldigvis nået langt på kort tid.
LÆS OGSÅ: UH! Linse tilbage på skærmen
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Caroline Wozniacki er blevet mor