CHOK! Linses helbred i fare: Skal ned på 80 kg
Linse kæmper med slikskålen i coronatiden, og hun er nu oppe på 92 kg.
Facetime med Geggo og Alba, gåture med hundene og en konstant kamp med slikskålen. Matriarken fra 'Familien fra Bryggen', Linse Kessler, forstår at holde sig beskæftiget, mens landet er lukket ned.
- Jeg har desværre fundet ud af, hvor meget vegansk slik, der findes. Jeg forveksler det med sundhed, lyder det brødebetynget fra Linse, der har gemt slikskålen på tredje hylde i køkkenskabet.
- Så sidder jeg inde i stuen og tænker ikke på andet end det skide slik, før jeg til sidst overgiver mig. Igen.
LÆS OGSÅ: DR præsenterer corona-konsekvenserne for 'Den store bagedyst' og 'Gift ved første blik'
Sådan går dagene. Og sådan er Linse gået fra 80 kilo til en kampvægt på 92 kilo, siden Danmark lukkede ned 11. marts.
- Jeg er en sukkergris! Hvor voldsomt mit sukkerforbrug virkelig er, gik op for mig forleden, da jeg regnede mig frem til, at jeg spiser mindst 30 skefulde sukker om dagen. Tre skefulde i hver af de ti kopper kaffe jeg drikker hver dag under coronakrisen. Læg dertil, at jeg aldrig har spist hverken broccoli eller tomat og ikke laver mad selv. Jeg læner mig i den grad op af et kommende dårligt helbred og er to skridt fra en livsstilssygdom, lyder det fra Linse, som nu har valgt at tage (sukker)skeen i den anden hånd og har opsøgt den kendte kostvejleder Lene Hansson for at få hjælp.
- Jeg er lige fyldt 54 og troede egentlig, at jeg var et godt sted i livet, men alle tests fortæller en helt anden historie. Mit bedste råd til andre er: Træd væk fra slikskålen! Lad i det hele taget være med at slæbe slik, chips og sodavand til huse. Køb nødder i stedet.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-Nicklaes får kørekortet igen: Jeg er den lykkeligste mand
LÆS OGSÅ: Ung mor arrangerer velgørenhedsløb for voldsramte familier