Bendtner og Philine tager bruddet forskelligt

Philine vil gerne løse problemerne i parforholdet som et team, men Bendtner har brug for at trække sig ind i sig selv og snakke med sine nærmeste.

I det seneste afsnit af 'Bendtner & Philine' er Bendtner og Philine gået fra hinanden, og det håndterer de på forskellige måder. Hvor Bendtner har behov for at tænke tingene igennem for sig selv, vil Philine hellere arbejde sig igennem forholdets problemer i fællesskab.

- Min erfaring siger, at den måde, jeg arbejder bedst på at lave ændringer, er inden i mig selv og ved at snakke med de mennesker, jeg har tæt på. Så er der andre, der tror på, at man gør det bedst sammen, men da vi har prøvet det, og det ikke lykkedes, så må man prøve andre midler, lyder det fra Bendtner i afsnittet.

LÆS OGSÅ: Christel kommenterer på Teiturs nye flirt

Ifølge fodboldspilleren nytter det nemlig ikke noget at tale problemerne igennem gang på gang, hvis kernen af problemet blandt andet ligger i kommunikationen.

- Hun troede meget på, at det var bedre at arbejde igennem problemerne sammen, hvilket hun til dels egentlig også har ret i, men når man ikke kan kommunikere med hinanden, så er det ikke sundt, lyder det fra Bendtner, som dog er åben overfor at finde sammen igen, hvis problemerne bliver løst.

LÆS OGSÅ: Anna Seneca åbner op om fødslen

Se klippet herunder, hvor Bendtner fortæller om parrets forskellige tilgange til at løse konflikter, eller se det fulde afsnit af 'Bendtner & Philine' på discovery+ allerede nu

LÆS OGSÅ: Christel kommenterer på Teiturs nye flirt