Liv Martine Hansen (Foto: Klaus Bo Christensen)

‘Bagedyst’-vinder vil redde afghanske børn med privat videohilsen

'Bagedyst'-vinderen fra 2015 har besluttet sig for at hjælpe folk i Afghanistan økonomisk.

Lige nu er langt de fleste mennesker påvirket af de uroligheder, der finder sted i Afghanistan. I medierne florerer stærke billeder af børn og voksne, der er på flugt fra Taliban. Flere uskyldige børn og voksne har allerede mistet livet i konflikten og endnu flere er blevet såret. De skrækkelige historier har fået 'Bagedyst'-vinderen fra 2015, Liv Martine, til at reagere.

- Min indbakke gløder med folk, som ønsker peronlige hilsner. Det har jeg ikke gjort før. Men hvis du ønsker en hilsen til en konfirmation eller lignende, så send mig en besked, som starter med 'videohilsen'. Derefter sender jeg et link, hvor du skal støtte Røde Kors med 500 kroner. Når du har støttet, sender jeg en personlig hilsen med den ønskede information, skriver Liv Martine i en story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde forklarer alt: Derfor var vi ved at gå fra hinanden

Liv Martine blev mor til sønnen Frode den 22. oktober 2020, og lige nu nyder familien den første udenlandsferie med deres lille søn, der nu er ti måneder. Familien startede i feriebyen Palma Nova på Mallorca og skulle efter planen vende snuden hjem efter en uge, men ferien går så godt, at parret har valgt at forlænge med en uge og er i går rejst til feriebyen Alcudia, som ligeledes er på den spanske ferieø Mallorca.

- Jeg har altid drømt om, at Frode skulle blive ligeså vild med vand som både Mads, jeg og resten af min familie. Det virker indtil videre lovende. Jeg er så taknemmelig for, at vi havde muligheden for at forlænge ferien med en uge mere, skriver Liv Martine til en video fra ferien på Instagram. 

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-babe på operationsbordet: Jeg er bange for at dø

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-finalist og 'Beauty Bosserne'-stjerne er blevet gift: Sådan mødtes vi

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Liv Martine (@livmartine)