’Bagedyst’-Marcs store inspiration: Mors dreng
Marc Kjær Nielsen har fået sin store interesse for at bage fra sin mor.
Gennem flere år har Marc Kjær Nielsen forsøgt at overbevise sin mor om, at hun skulle melde sig til ”Den store bagedyst”, men lige lidt hjalp det, og derfor besluttede han spontant selv at melde sig til det populære bageprogram.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Josefine Høgh har været med i ‘Den store bagedyst’
Artiklen fortsætter under videoen, hvor tidligere 'Bagedyst'-vinder Liv Martine fortæller om sin graviditet.
– Det er min mor, der har lært mig at bage, og det er fra hende, inspirationen kommer. Igennem programmerne har hun fungeret som en sparringspartner for mig, forklarer det 33-årige bagetalent.
Marc er den ældste af fire brødre, og familien, der er tæt knyttet, er vokset op i Lyngby.
SE DEN SØDE VIDEO! Dennis Knudsen er landet med tvillinger
– Jeg er rigtig glad for min mor. Vi taler tit i telefon sammen om alt mulig. Min mor har altid været der for mig, og skal jeg have hjælp med noget, så er det min mor, jeg ringer til, slår han fast.
Stor kreativ sans
Marc har en kreativ åre, som han får afløb for på flere måder. Til daglig har han de seneste otte år arbejdet som tatovør i Lyngby – et job, der er blevet en livsstil for ham.
– Det er det visuelle, der styrer mig. Sådan har jeg altid haft det lige meget hvad, jeg har foretaget mig. Nogle mennesker skal have fakta og faste rammer, men jeg arbejder bedst kreativt og med produktet for øje. Det er ligesom en proces for mig, forklarer han og slår fast, at det samme gør sig gældende, når han bager.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par: Derfor drikker vi så meget
Kreativitet, glæde og lyst er en fællesnævner i alt, hvad Marc foretager sig. Udover at bage og tatovere, elsker han også at male, og hans hjerne kører altid på højtryk med nye, spændende ideer. Derfor viste det sig også til tider at være hårdt for ham at deltage i ”Den store bagedyst”.
– Jeg blev overrasket over, hvor voldsomt det faktisk er at gå fra noget, hvor man hygger sig og bruger bagningen som adspredelse til, at det lige pludselig bliver minutiøst præcisionsarbejde, og hvor folk bedømmer dig, forklarer Marc.
Ondt i maven over at blive genkendt
Han har altid elsket at se ”Den store bagedyst”, men nu hvor han selv har bagt i de ikoniske køkkener, har han ikke noget behov for at se programmet.
– Jeg har meget svært ved at se mig selv på tv, fordi det bliver en spejling af min personlighed, og pludselig bliver man meget bevidst om sig selv. Det bryder jeg mig ikke om, så jeg vil hellere lade være med at se det, lyder det fra Marc.
LÆS OGSÅ: Stor bommert: Gav sine AirPods til fremmed mand
Det faktum, at han nu bliver et kendt ansigt i Danmark, er heller ikke noget, han bryder sig særlig meget om.
– Jeg får faktisk lidt ondt i maven over det. Jeg er vant til at folk kigger, når jeg går forbi, fordi jeg ser lidt anderledes ud end de fleste, hvilket automatisk gør folk nysgerrige. Men jeg skal helt sikkert vænne mig til, at det nu bliver i en anden skala, slår Marc fast.
Se Marc og de ni andre deltagere fra ’Den store bagedyst’ i aftenens program på DR1 kl. 20:00.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik': Det sker, hvis en deltager dør