'Bagedyst'-dronning: Derfor holdt jeg det hemmeligt
Annemette Voss afslører de alvorlige grunde til, at hun i begyndelsen valgte at holde sin graviditet hemmelig.
For få dage siden afslørede Annemette Voss, at hun venter sig og skal være mor til fire.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjerne gravid igen
Artiklen fortsætter under videoen.
Siden Annemette Voss afslørede sin graviditet, er vinderen af 'Den store bagedyst' blevet mødt af samme spørgsmål igen og igen.
Hvorfor dog holde det hemmeligt så længe?
Men det er der flere gode - og alvorlige - grunde til, afslører Annemette Voss i et spritnyt opslag på selvsamme Instagram-profil.
I opslaget angiver Annemette Voss faktisk hele tre gode grunde til, at hun først for en lille uges tid siden meldte den gode nyhed ud til offentligheden.
'Bagedyst'-dronningen skriver blandt andet om en alvorlig episode, da hun i 2015 ventede sønnen Luca.
- Vi havde endnu ikke afsløret det for nogen, da jeg en dag pludselig begyndte at bløde. Jeg aborterede tydeligvis og blev utroligt ked af det. Lægen fik sendt mig afsted til sygehuset, hvor jeg blev tilset og vi fik den meget overraskende besked 'at der stadig var én tilbage'. Pludseligt og som noget af et chok fandt vi ud af, at jeg egentlig havde ventet tvillinger, men at vi nu ‘kun’ skulle have én baby - og at aborten ikke ville have betydning for den ene baby, der var tilbage i maven. Det var en underlig følelse af sorg og glæde at være i samtidig, skriver Annemette Voss i opslaget.
Hun fortsætter med at fortælle, at den underlige følelse bestemt ikke fik megen ro. Kort efter blev hun nemlig ringet op af en journalist, som allerede havde hørt, at hun ventede sig og havde aborteret én ud af to.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par afslører kønnet
Annemette Voss har den dag i dag ingen som helst ide om, hvordan den viden var nået frem til en journalist så hurtigt.
I opslaget fortsætter hun.
- Det var så voldsomt et tillidsbrud, der trickede min dengang snigende angst. Jeg fik det forfærdeligt og efter lige at have gennemlevet flere års tillidsbrud fra vigtige folk i mit liv, blev dette cementerende for min manglende tro på mennesker, skriver Annemette Voss om den måske vigtigste årsag til, at hun og manden Micky denne gang har valgt i langt højere grad at tage styringen.
Annemette Voss ville selv bestemme i hvilken rækkefølge andre mennesker skulle vide noget om hendes graviditet.
Du kan se hendes opslag lige herunder.
Vis dette opslag på Instagram
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par afslører kønnet
Annemette Voss angiver i sit opslag også et par andre gode grunde til at holde graviditeten hemmelig i begyndelsen.
De to grunde er selvfølgelig først og fremmest, at de ville være helt sikre på, at barnet har det godt.
Og så ville de gerne sikre sig, at familie og venner var de allerførste til at erfare den gode nyhed.
Annemette Voss har i forvejen tre sønner – Hugo-Sander og Ferdinand fra et tidligere forhold, mens gemalen Micky er far til Luca.
LÆS OGSÅ: Janni Rees barnebarn kunne være død