'Bagedyst'-deltager afslører: Derfor var det hårdt

En kage er ikke bare en kage. Det gik op for Manja under sin deltagelse i programmet.

Hvor meget det egentlig kræver at være med i 'Den store bagedyst', er kommet bag på den 16-årige deltager Manja Lindgaard. Det kom specielt til udtryk i aftenens tredje afsnit.

Artiklen fortsætter under videoen, med den første "Bagedyst"-deltager. 

LÆS OGSÅ: Sonny afslører kæreste: Klar til børn

- Det var rigtig hårdt at være med i 'Den store bagedyst', fordi det krævede så meget forberedelse. Og lige i afsnit tre begyndte det for alvor at være hårdt, fortæller Manja til HER&NU/Realityportalen og fortsætter:

- Det var lige inden optagelserne til aftenens afsnit, jeg tænkte, "Okay, jeg laver bare en ananas", og så fik jeg kun hurtigt øvet, så jeg havde slet ikke styr på den kage. Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle lave de lorte-blade på ananassen, det fandt jeg først ud af under optagelserne, fortæller Manja, som til daglig går på gymnasiet i Esbjerg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Til trods for at mesterværks-udfordringen ifølge Manja, på ingen måde lå til hende, var hun tilfreds med sin præstation.

- Jeg følte ikke, at jeg klarede det dårligt. Men jeg kunne godt mærke, at de andre bare klarede sig bedre, end jeg gjorde, forklarer den unge bagedyst-deltager.

Så måske var det til hendes fordel, at dommerne brugte deres buffer og valgte at lade alle deltagere blive i konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Smed bombe i 'Gift ved første blik': Det skete bag kulissen

Forberedelsen er hård

Ifølge Manja var der ikke tid til meget andet end kagebagning under sin deltagelse.

- Vi tager til optagelserne tirsdag og tager hjem igen torsdag. Resten af ugen bruger man på at forberede to kager, lave opskrifter til to kager, tage billeder af dem og komme med nye idéer til næste uges kager. Så der er virkelig meget forberedelse, fortæller hun.

Og skolen var bare én af de ting, som Manja var nødsaget til at nedprioritere for at have tid til forberedelserne mellem kage-programmerne.

- Jeg gik heller ikke i skole, til kor eller arbejdede i perioden, jeg var med. Det kunne jeg simpelthen ikke overskue, forklarer Manja, som i øvrigt også er 'Bagedyst'-historiens yngste deltager.

LÆS OGSÅ: Stine og Karsten har fire skilsmisser bag sig: Drømmeforhold

Respekt til tidligere deltagere

Forinden sin deltagelse i 'Den store bagedyst' satte Manja spørgsmålstegn ved, hvor hård konkurrencen egentlig var.

- Jeg er lidt flov over, at jeg har siddet derhjemme som seer og tænkt, "Okay, det kunne jeg da også have gjort", for det kan man bare ikke, har jeg fundet ud af, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har pludselig meget mere forståelse for de tidligere deltagere. Og jeg har forståelse for, at man kan græde over en kage, det gjorde jeg også selv. For det er ikke bare en kage, selvom jeg troede det, indrømmer Manja blankt.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne: Det hårdeste farvel

Følg med i 'Den store bagedyst' hver lørdag kl. 20.00 på DR 1 eller på DRTV.