Irina har netop postet dette foto på Facebook. Sådan ser det ud, når kontoen pludselig er 100.000 kroner rigere. (Foto: Privat)
Ulla Vejby (Foto: Janus Nielsen)
Merete Mærkedahl (Foto: Janus Nielsen)
Ulla Vejby (Foto: Janus Nielsen)
Ulla Vejby, Merete Mærkedahl, Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)
Ulla Vejby, Merete Mærkedahl, Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)
Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)
Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)
Ulla Vejby, Merete Mærkedahl, Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)

'Badehotellet'-stjerner sammen med Umut i 'Fangerne på fortet': Verdens fedeste polterabend

Merete, Ulla og Umut ser tilbage på 'Fangerne på fortet' som én fed polterabend, man ikke selv har råd til.

I aftenens afsnit af 'Fangerne på fortet' kæmper 'Badehotellet'-skuespillerinder Merete Mærkedahl og Ulla Vejby sammen med 'Vild med dans'-darlingen Umut Sakarya. Holdet har givet sig selv  tilnavnet 'Team Sovs', hvilket måske ikke kommer som den store overraskelse, når sovseelskseren Umut er på holdet.

'Team sovs' får kamp til stregen af tre stærke kvinder, når Signe Lindkvist, Iben Hjejle og Rikke Hørlykke tørner sammen som modstanderholdet - et stærkt hold, hvor de alle kender hinanden på forhånd. Det samme kan man ikke sige om 'Team sovs', hvor Umut ikke er bekendt med de to fra 'Badehotellet'.

LÆS OGSÅ: Umut får høvl på de sociale medier: Spoiler ‘Fangerne på fortet’ afsnit

- Aftenen før måtte jeg lige på Instagram for at følge dem, så jeg kunne genkende dem, når vi ankom til lufthavnen. Det kunne jeg så ikke, så de måtte lige passe mig op, siger Umut med et grin til Realityportalen.

Alligevel tog det ikke lang tid, før de tre for alvor fandt kemien og havde en sjov oplevelse.

- Jeg synes, vi har haft det overraskende godt, for det er jo ikke alle mennesker, man bare sådan lige klikker med. Men Umut har været ekstremt god til at falde ind, for Ulla og jeg kender jo hinanden fra 'Badehotellet' og er gode veninder. Umut er bare kommet ind og passer perfekt, siger Merete Mærkedahl.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson 'Vild med dans'

- Vi var rigtig gode til at støtte hinanden, og vi havde det simpelthen så sjovt. Det var bare som verdens fedeste polterabend. Sådan en, som man aldrig nogensinde har råd til selv. Det var ligesom et tivoli, der kun havde åbent for os, lyder det fra holdet.

LÆS OGSÅ: SE DATOEN: ‘Forsidefruer’ er tilbage

"Man kan da ikke dø af det"

Mens både Merete Mærkedahl og Ulla Vejby vidste, hvad de sagde ja til, så var det anderledes for Umut Sakarya.

- Jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg er jo ikke født i Danmark, men jeg spurgte min partner, der sagde, at det skulle jeg sige ja til. Han havde set det meget som barn, siger Umut, der valgte at stole blindt på sin partner og acceptere tilbuddet, og det fortrød han på ingen måde.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Derfor ønskede Brian alenetid med Tanja

Mens 'Badehotellet'-skuespillerinderne især var bekymrede for skader, inden de rejste ud på øen, så tog Umut det noget mere roligt.

- Man er nødt til at tænke i livet: "Kan man dø af det?". Jeg fik at vide, at der ikke var nogen, der er døde under deltagelsen. Så jeg tænkte, at jeg aldrig har brækket noget på min krop, så det ville da også blive en oplevelse. Men selv om vi er i Frankrig, så er det jo stadig noget med Danmark at gøre - og hvis der er noget, vi har i Danmark, så er det fucking sikkerhed, griner Umut.

LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-Alba udsat for identitetstyveri

Hvordan holdet klarer deltagelsen kan du se i 'Fangerne på fortet' i aften kl. 20.00 på TV3 og Viaplay.