'Bachelor'-stjerne tager stor beslutning: Nye fremtidsplaner

Fremtiden ser lidt anderledes ud for 'Bachelor'-stjernen, end hun havde forestillet sig, da hun flyttede til København.

Planen var ellers klar. Efter Helena Witt forelskede sig hovedkuls i Kasper Skak, da de begge medvirkede i 'Bachelor', skulle hun flytte til København og tage sin kandidat i hovedstaden.

LÆS OGSÅ: Efter stor beslutning: Flytter Dybvad?

Men alt er ikke gået som planlagt. Hun har nemlig valgt at droppe ud af sin uddannelse i dansk med erhvervsøkonomi som tilvalg. Det fortæller hun nu til Realityportalen.

- Jeg læste lidt en speciel kandidat, som gjorde, at jeg havde forskellige fag med en masse forskellige klasser. Det gjorde så, at det var svært at have et socialt liv. Og når jeg så endda er flyttet til en helt ny by, kan det føles endnu sværere, fortæller hun og afslører, at kroppen sagde fra.

- Filmen knækkede for alvor for mig, da jeg mærkede, at jeg havde for lidt timer i døgnet til at nå alle tingene. Man må sommetider også kigge indad og indse, at kroppen ikke kan holde til at være på overarbejde hele tiden.

LÆS OGSÅ: Ny sæson af 'Landmand søger kærlighed': Skal du være med?

Fremtiden findes på Instagram

Efter sin medvirkende i 'Bachelor' er interessen for Helenas privatliv vokset. Hun har fået en del flere følgere på sin Instagram, som gerne vil følge med i, hvad hun bruger sin hverdag på. Det voksende antal følgere er noget, som Helena også har taget med i overvejelserne om at droppe ud af sin uddannelse.

- Jeg kunne se, at jeg sagtens kunne få et fuldtidsjob op og køre med udgangspunkt i min platform her på Instagram. Jeg bliver enormt draget af at arbejde mere kreativt og ikke i at sidde i en forelæsningssal, afslutter hun.

Helena har i skrivende stund knap 71.000 følgere på Instagram.

LÆS OGSÅ: Nu sker det: Bolette og Jaffer tager næste skridt i forholdet