Foto: Priv
Foto: Priv

Amalie om børnenes far: Vi elsker hinanden!

I dag runder Amalie 30 år, og selvom moren til to døtre ikke bor sammen med børnenes far, Mikkel Skelskov, så er de dog sammen alligevel.

Amalie Szigethy har siden fødslen af datteren Hannah for ni måneder siden ikke haft tid til at gå i byen. Men i dag springer champagnepropperne som tegn på fest for hende i anledning af hendes 30-års fødselsdag.

– Det bliver dejligt, erkender reality-stjernen, der blandt andre skal feste sammen med kollegerne fra 'Forsidefruer' på en restaurant i København.

LÆS OGSÅ: Realitybabe efter stort vægttab: Nu skal brysterne laves

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Amalie ankomme til sin 30-års fødselsdagsfest.

LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar

– Jeg føler mig ikke gammel, men moden og voksen. Jeg kan godt se, at jeg er blevet ældre. Synes der kommer rynker. Fuck mand, jeg fylder jo også 30 lige om lidt. Jeg er meget kritisk overfor mit udseende, siger hun til HER&NU/Realityportalen.

– Som mor til to er jeg kommet i søvnunderskud, fordi jeg er på arbejde hele tiden. Det sætter naturligvis sine spor, erkender Amalie, der ikke bor sammen med døtrenes far, Mikkel Skelskov.

LÆS OGSÅ: Tina Lund: Den sværeste sæson af 'Forsidefruer'

Moderne parforhold hver for sig

Døtrene Josephine på 5 og Hannah på 9 månede har dog samvær med ham på deltid. Det har Amalie det helt fint med.

– Det er et specielt bånd vi har. Vi elsker hinanden, fordi vi har skabt noget helt særligt sammen. Vi fandt ud af, at det var bedst for os at leve hver for sig. Vi kunne ikke få det til at fungere på den gammeldags måde ved at bo og gøre alt ting sammen. Det handler om at finde sin egen melodi, og i vores forhold fungerer det ikke at bo sammen. Til gengæld har vi det godt hver for sig, og så lader vi bare tingene køre sin gang uden at planlægge for meget, forklarer hun om deres moderne parforhold.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren

– I forhold til børnene gør Mikkel, hvad han får besked på. Det er en stor mundfuld, men vi samarbejder godt. Han er også god til at lade mig bestemme, og det er jeg glad for. Jeg er meget selvstændig og ”bossy”, og det giver han mig lov til at være, men vi taler om tingene, forsikrer reality-stjernen.

– Det er et godt træk af en mand at lade kvinden styre, for så får han det som regel også, som han gerne vil have det, siger Amalie, der har haft som mål at få to børn, inden hun fyldte 30.

– Den første gang vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til. Med Hannah har jeg været mere afslappet med det hele, fordi det ikke kommer bag på mig, hvad det vil sige at være mor. Det er en kæmpe forskel mellem første og anden gang, siger Amalie, der stadig ammer den lille.

LÆS OGSÅ: Nynne frustreret over Robert: Hvad skal jeg gøre?