Ærlige Irina udtaler sig om Faustix's 'Vild med dans'-deltagelse

'The Olsens'-baben melder ud, hvorvidt Faustix kan regne med opbakning fra hendes side, når han om kort tid skal føre sig frem på et af de helt populære dansegulve i Danmark.

Irina Olsen siger gerne sin ærlige mening, og det gælder også Faustix's evner til at danse og det, at han nu fredag efter fredag skal stå på dansegulvet foran hele Danmark.

- Irina siger, jeg ikke kan danse. Og det er jo også fair, for det kan jeg ikke. Endnu, siger Faustix om sin medvirken i 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager måtte alligevel melde fra: Jeg tudbrølede

Men selvom Irina mener, at hendes mand ikke kan danse, så bakker hun 110 procent op om, at han nu skal til at bruge det meste af sin tid på standard- og latindans.

Asta Björk og Faustix er et af de 12 par i 2020's 'Vild med dans'. (Foto: Anthon Unger)

- Timingen er jo rigtig fin med denne oplevelse, som han ellers ikke kunne få, hvis han stadig var ude og optræde, som han var før. Der er stadig noget med musik, men alligevel udenfor hans comfort zone - han har jo ikke danseerfaring. Jeg sagde med det samme, at han skulle tage denne mulighed. Det er jo once in a lifetime, siger Irina Olsen til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘The Bachelor’-vært Petra Nagel venter barn

Ny energi hos 'The Olsens'

Faustix ser meget frem til at få lidt mere festligt indhold i kalenderen, da 2020's jobs som musikproducer og dj kan tælles på en hånd. Og han indrømmer gerne, at det har tærret på humør og energi. Selvom han også er et stort familiemenneske, der gerne vil bruge en masse tid med sin hustru og deres datter, Allessia.

LÆS OGSÅ: Linse har adopteret endnu en trebenet hund

Derfor mærker han også Irinas støtte.

- Hun er meget positiv og glad på mine vegne, og det er jo også klart, for hun har set mig være frustreret derhjemme, og hun har set, at jeg ikke har lavet noget i weekenderne. Men nu kan jeg også bringe ny energi til hjemmet.

Sideløbende med 'Vild med dans' laver Faustix også tv, og når tredje sæson af 'The Olsens' bliver vist engang i fremtiden, vil det blive med en Faustix, som er lidt anderledes fra ham, vi er vant til at se i realityprogrammet.

LÆS OGSÅ: Christel afslører intime detaljer om hende og Teiturs sexliv

- Jeg har givet mig selv hen til 'Vild med dans' og dansetræning, for jeg ved, hvor hårdt det bliver. Så i tredje sæson vil man helt sikkert se Faustix iført latin sko, mens han vasker op, og det vil i det hele taget ikke komme til at handle så meget om musik.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy jubler: Lillesøster ligner Josephine