'X-Files' genopstår
Den populære serie fra 1990'erne ser nu ud til at få nyt liv.
Mystiske ufo-historier og overnaturlige væsener var populære fortællinger tilbage i 1990'erne, da 'X-Files' rullede over skærmen. I 2002 valgte amerikanske FOX at pille Fox Mulder og Dana Scully af programmet, men mere end ti år senere ser det ud til, de har fortrudt den beslutning.
- Det er rigtigt, at vi har haft samtaler om 'X-Files'. Vi håber at kunne bringe det tilbage, siger Fox's direktør Gary Newman til Mirror.
I den oprindelige serie blev Fox Mulder spillet af David Duchovny, mens Gillian Anderson havde rollen som Dana Scully. For at gøre hele opstandelsen ekstra nostalgisk for de mange 'X-Files'-fans, så er seriens hovedpersoner igen klar til at trække i FBI-uniformerne.
LÆS OGSÅ: Er Natascha Linea og Sidney Lee kærester?
Det eneste problem er...
Det eneste problem er bare, at det er svært at samle alle hovedpersonerne, så projektet, der har været i støbeskeen siden 2012, er afhængig af en tidsplan, der gør det muligt at samle så mange som muligt af de oprindelige karakterer.
Tidligere, når der har været snak om at genoplive Mulder og Scully, har mange fans regnet med, at hvis det skete, så ville det blive på det store lærred. Men nu tyder alt altså på, at tv-selskabet hellere vil genoplive serien, så det er godt nyt for de mange fans, der stadig mener, at sandheden er derude.
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.