'X Factor'-Victor åbner op: Så dårligt er mit syn
Deltageren fra 'X Factor' har et helt særligt forhold til sine tykke briller.
Med øjne så store som tekopper, der stirrede ud gennem tykke brilleglas, sang Victor Benson fra duetten 'Mixed' sig til en af de eftertragtede stole i gårsdagens 'X Factor'.
Blachman var vildt begejstret for Victors brillestil, og selvom nogle nok vil synes, at det må være lidt af en belastning at bære rundt på tykke hinkesten på grund af et synshandicap, så er Victor af en anden opfattelse:
- De tykke briller er blevet en del af mit image, da jeg har båret briller, siden jeg var helt lille. Glassene ser tunge ud, men de er helt lette, så der er ingen problemer, siger 19-årige Victor, der lider af langsynethed i en ganske svær grad, nemlig +8.
LÆS OGSÅ: Martin fra ‘X Factor’: Der var mørke og hårde perioder
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Rosa afslører: Jeg vil være designer
Vil ikke opereres
Selvom Victors syn er svækket, så har det aldrig forhindret ham i at være aktiv sportsudøver, og han har spillet en hel del fodbold. Hans slørede syn kunne desuden sagtens blive opereret ved hjælp af en moderne laserbehandling, men det ønsker han ikke.
- Det kan godt være, jeg gør det, når jeg bliver ældre, men ikke lige nu, fortæller Holbæk-fyren, hvis bror, Alex Benson, nåede helt til finalen i sidste års 'X Factor'.
- Min bror sad blandt tilskuerne i studiet i aftes, og det var fedt, at han oplevede mig gå videre, fortæller Victor, som danner duo med vennen Nicolai.
Husker du søde Jesper fra ‘X Factor’? Her er han i dag
LÆS OGSÅ 'X Factor’-debutanter har verdensberømt kat
SE BILLEDERNE: ‘X Factor’-Morten har smidt 13 kilo
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.